Svar: Hvor meget tager babyen på om uge?
Kære Nal
Nu er jeg jo ikke jordemoder, men ifølge de bøger jeg har, så er 1200g i uge 27 meget fint, det er lidt mere end gennemsnittet, som ligger på ca 1000g i uge 27.
Hvor meget barnet vokser og udvikler sig styres af et meget komplekst samspil mellem moderen, moderkagen og barnet selv, derfor vil der være små afvigelser som stadig er helt normale. Børn vil derfor også helt naturligt have forskellig størrelse, når de bliver født - de vejer forskelligt og de har også forskellig længde og det normale område er stort :o)
Når man skal måle barnets vækst inde i livmoderen i dag, så bruger man forskellige metoder. Jordemoderen føler for det første uden på maven/livmoderen og mærker på hvordan livmoderen føles og hvordan den ligger. Derudover bruger jordemoderen ofte det der hedder ...
... Symfyse-fundus-mål, hvor hun bruger et målebånd til at vurdere afstanden mellem den øverste del af livmoderen og ned til skambenet. Og tilsidst, så vurderer man også barnets vækst via scanning, som jo nok giver den bedste sikkerhed.
Hvor meget barnet tager på det næste stykke tid er individuelt, men gennemsnitligt vil dit barn tage ca 100g på om ugen de næste uger. Omkring uge 33 vil barnet gennemsnitligt veje ca 2000g, omkring uge 38 ca 3000g og omkring fødselstidspunktet uge 40 vil barnet veje ca 3600g. Som sagt er børn forskellige og der bliver jo født børn med en fødselsvægt på under 3 kg, ligesom der også bliver født børn med en fødselsvægt på over 5 kg ... Men 1200g i uge 27 lyder rigtig fint :o)
Jeg håber dette hjælper dig lidt videre og giver lidt ro, fortsat held og lykke med det hele :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

