Brev:
Er han indadvendt?
Kære Helen
Vil meget gerne høre din vurdering af nedenstående, eftersom det efterhånden fylder meget i mine tanker….
Vores lille dreng er efterhånden blevet 7½ mdr. og trives rigtig fint. Han triller rundt i hele stuen og er meget motorisk aktiv. Han spiser fint og får havregrød til morgenmad, rugbrødshapsere til frokost og grøntsagtmos med kød til aftensmad. Herudover får han vand, mælk og vælling. Han sover 12 timer om natten og ca. 3-4 timer i løbet af dagen fordelt på 2-3 lure. Så alt i alt synes vi, han trives rigtig godt på de punkter.
Mit spørgsmål går på, at jeg synes han skiller sig ud fra de jævnaldrende babyer, som vi er sammen med i både mødregruppen og på vores babymotorik-hold mht. hans væremåde. Vores dreng smiler ikke særlig meget til andre mennesker, han pludrer ikke ret meget og han er i det hele taget bare meget mere undersøgende og nysgerrig omkring de ting, der omgiver ham i forhold til at ”tale” med andre mennesker.
Det skal dog siges, at når han ligger på gulvet blandt de andre babyer, så ruller han rundt, rører ved dem og prøver at snuppe deres sut og legetøj og holder sig bestemt ikke tilbage :o). Når der endvidere fx bliver bygget et tårn foran ham af fysioterapeuten, så har han for længst væltet det, inden hun overhovedet har nået at bygge det færdigt, så han holder sig heller ikke tilbage på den måde.
Han elsker også, når det går vildt for sig på babymotorik-holdet med svingture og en tur i fx sansegyngen, hvor han griner og smiler, men det er kun, når der sker noget vildt, at han griner – ellers er han bare helt stille og ser mut ud. Det jeg observerer hos de andre babyer er, at de alle er meget smilende og opsøger andre voksne med blikkontakt og pludrer og griner til dem meget i modsætning til Mikkel.
Et andet eksempel er, når vi er på cafe sammen med en veninde og hendes lille baby, så sidder vores dreng og kigger sig omkring i lokalet og kan knapt nok smile tilbage til mig og slet ikke til andre, hvorimod den anden baby, som er 1 md. ældre pludrer og er meget optaget af mig og sin mor og er egentlig ligeglad med omgivelserne, men synes at hygge sig rigtig meget.
Jeg tænker på, om der er noget, jeg gør ...
... forkert i forhold til Mikkel i min måde at være på overfor ham? Jeg snakker, griner til ham og opmuntrer ham, når vi er af sted, så han kan se, at jeg er tryg og godt tilpas ved situationen. Jeg føler bestemt også, han i øvrigt er et trygt og velafbalanceret barn, det har jeg også flere gange fået at vide af andre. De siger, han virker meget rolig, nem og meget observerende og undersøgende.
Min mor siger, at han er en rigtig sanser. Jeg får selv at vide, at jeg er god til at læse ham og opfylde hans behov i forhold til søvn, mad, tryghed, leg osv., så alt i alt føler jeg, at han er et trygt barn.
Jeg passer meget på med ikke at overstimulere ham eller at tage ham med til alt for mange ting/oplevelser, men sørger for, at han får pauser og får ham puttet til sine lure, så han kan koble fra og slappe af og vi har mange hyggedage hjemme hos os selv. Dog er vi af sted 1-2 gange i ugen til enten mødregruppe, babymotorik, svømmehallen eller sammen med veninder, netop for at han får sig nogle gode oplevelser med andre mennesker og får oplevet verden. Dette har vi gjort stort set siden han var 2-3 mdr. gammel. Jeg føler selv, der er en god balance i tingene og at trives helt fint med det.
Når han er hjemme, griner han og har rigtig glimt i øjet og pludrer og pjatter.
Så for at opsummere så spekulerer jeg meget på, om han er en indadvendt og følsom lille dreng, som ikke rigtigt tør tage kontakt til andre og som stort set aldrig smiler til andre. Jeg vil så gerne hjælpe og støtte ham til at blive lidt mere modig, fordi jeg selv var et eget indadvendt og følsomt barn og jeg ved, hvor hæmmende det har været for mig. Dog er hans far lige modsat mig og er en udadvendt og sprudlende person, som jeg virkelig håber, vores søn har arvet en stor del af :o).
Det skal siges, at jeg i mine voksne år er blevet meget mere udadvendt, så jeg tror ikke, at vores dreng mærker noget på mig, men man ved jo aldrig…
Hvad tror du – er han bare en lidt mere stille type, er det en del af hans udvikling eller er det noget helt tredje? Er der noget, jeg kan gøre, for at gøre ham mere sikker eller er han sikker nok og skal jeg bare lade være at bekymre mig?
Mange hilsner fra
A
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder