Svar: Er han indadvendt?
Kære A
Mikkel lyder til at være en rigtig dejlig lille dreng, jeg kan dog godt forstå din bekymring og da jeg ikke kan se ham, er det meget svært for mig at sige, hvorvidt det handler om at han er lidt genert og almindeligt tilbageholdende eller om andre ting kan gøre sig gældende.
Den bedste til at vurdere dette er din sundhedsplejerske eller egen læge, fordi de kan stå med ham i hænderne, have kontakten med ham og opleve ham, se hvordan han er og reagerer i det personlige møde ... laver sundhedsplejerskerne i din kommune Boel-prøver? Nogle steder er den afskaffet, andre steder laver man den fortsat, men uanset hvad, så kunne den måske være et godt redskab hos jer - spørg din sundhedsplejerske om hun eller en kollega vil lave den.
BOEL står for Blik Orienteret Efter Lyd og er en prøve, hvor man danner sig et indtryk af hvordan barnet indgår i samspil, hvordan barnets opmærksomhed er og hvordan barnet reagerer overfor bestemte syns- og lydindtryk. Jeg nævner dette fordi de ting du nævner, godt kan være ...
... tegn på at din dreng har nogle problemer som han skal undersøges for.
Jeg tænker her især på at du skriver, at han sjældent smiler og pludrer og at han reagerer mest og meget positivt på når du tumler med ham vildt. Det er når du tumler med ham, giver ham svingture, kilder ham, at du får flest udtryk frem - glæde og grin - ellers virker han stille og mut.
Det kan være helt normalt, det behøver ikke betyde at der er noget galt, men det kan også være tegn på forskellige problematikker, som I bør være opmærksomme på ... jeg ved godt at dette kan lyde diffust, men samtidig tænker jeg også at der ikke er grund til at nævne en masse forskellige ting, fordi du så måske vil bekymre dig fuldstændig unødigt. Prøv derfor i første omgang at bede din sundhedsplejerske aflægge jer et ekstra besøg og tal med hende om, hvad du oplever :o) Det er en helt fornuftig bekymring du har og naturligvis skal din dreng ses og vurderes.
Håber du kan bruge dette og at jeg ikke har gjort dit unødigt nervøs. Knus herfra :o) Rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

