Brev:
Svær tid i vuggestuen og meget morsyg

Hej Helen!
Jeg skriver til dig omk min datter Yasmina som er 25 måneder nu. Hun har fra fødslen altid været en meget morsyg pige, og altid været meget utryk og genert overfor andre mennesker, selv familiemedlemmer vi ser hver uge.
Hun er aldrig blevet passet, netop fordi jeg meget tidligt oplevede denne utryghed. Jeg oplever ikke mig selv som en hønemor, tværtimod jeg prøver at opmundre hende til at sidde hos bedstemor osv.
Hun startede i vuggestue i maj måned, hvilket jeg selvfølgelig var spændt på hvordan ville gå. Hendes far kørte hende ind i vuggestuen, hvilket gik over al forventning. Hun bliver afleveret hver dag kl. 9 og hentes kl 14.30. Pædagogerne siger hun er en meget følsom pige og forsigtig, men har udviklet sig rigtig meget og tør meget mere og de oplever hende som mere selvstændig.
Men pludselig her de sidste par uger er der sket noget. Hun har meget svært ved at sige farvel om morgenen og en af dagene kastede hun op, fordi hun græd så meget. Hun går i hælene på hendes ynglingspædagog nærmest hele dagen og hvis en af de voksne går ud af rummet bryder hun fuldstændig sammen. I fredags efter hun havde sovet middagslur, sad hendes pædagog men hende, men blev nødt til at rejse sig og hente et andet barn der vågnede, hendes verden brød fuldstændig sammen, hun nærmest hyperventilerede og kastede derefter op. Jeg talte med hendes pædagog, der sagde at de oplever hende meget følsom fortiden og nærmest på stadie med da hun startet.
Det er også enormt anstrengende for ...
... mig sommetider at hun hænger på mig hele tiden. I aften var vi sammen med hele familien. Hun skulle sidde på mit skød og spise aftansmad og hendes far skulle sidde ved siden af. Efterfølgende ville flere bl.a. farmor og hendes faster sidde med hende og synge og hygge, men nej, kun mor, ja sådan har hun nærmest altid været.
Jeg laver mange ting med hende, går til rytmik hver lørdag osv. Så jeg prøver at tilbyde hende forskellige oplevelser.
Det bekymrer mig at hun er så følsom og morsyg, da jeg jo også ønsker at hun skal være en pige der har tillid til andre mennesker og føler sig sikker i hendes lille verden. Men jeg siger hele tiden til mig selv, okay hun er kun 2 år.
Nu går jeg med tanker om at det ikke ville være bedst for hende hvis jeg blev dagplejemor. Jeg har hørt at meget sensitive børn har mere gavn af dagpleje end store institutioner. Det skal lige nævnes at hendes institution er en integreret inst. med over 150 børn. Jeg tænker også frem i tiden og når hun skal starte i børnehave, om det ikke ville være bedre at gå i en lille børnehave i stedet for sådan en stor èn.
Ja det er en stor beslutning at tage hende ud af vuggestuen, når vi nu er nået så langt. Men jeg tænker på hendes behov og om det ville styrke hende bedre at blive passet hos mig sammen med et andet barn.
Hun er ikke et typisk institutionsbarn man dårlig kan få med hjem, tværimod. Når jeg kommer og henter hende, løber hun nærmest lettet i mine arme.
Håber du kan hjælpe mig
De bedste hilsner
Dorthe
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.