Svar: Svær tid i vuggestuen og meget morsyg
Kære Dorthe
Det lyder umiddelbart som om at din datter er glad for at være i vuggestuen, hun er faldet godt til og hun føler tryghed ved pædagogerne. Hun har gået der i ½ år og de problemer I oplever lige nu, lyder som en periode. Det lyder for mig som om, at det nu pludselig er gået op for hende at det er hver dag, det er en fast rutine, hun skal være der og I kommer ikke lige med det samme og henter hende igen og det er naturligvis hårdt, at erfare dette.
Samtidig tænker jeg også, at hun jo har en alder nu, hvor hun naturligt oplever modstand i livet. En modstand som handler om at møde andre børn og at tingene ikke altid går lige efter jeres datters hoved. Hun oplever at de andre børn skubber, at de ikke vil lege, eller at der er specielle regler for leg. Hun oplever at hun nogle gange må vente på at det bliver hendes tur og hun oplever naturligvis også at nogle ting er svære - hun bliver stillet overfor små udfordringer, som hun skal arbejde med og som er svære, men som er en lille sejr, hver gang det lykkes.
Jeg er ikke sikker på at løsningen for jer er at du bliver dagplejer. I givet fald, ville du jo heller ikke kunne sidde med hende på skødet, du vil ikke kunne lade hende komme i første række, du ville være nødt til at tage dig af de andre børn også og det ville måske resultere i at din datter ville føle sig mere tilsidesat ... Kan du følge mig? Som situationen er nu, så tænker jeg at hun er tryg ved stedet og ...
... tryg ved pædagogerne, men hun skal vende sig til verden og til at alt ikke er let og uden problemer - det er også lidt hårdt en gang imellem.
Det vigtigste her er, at hun føler sig forstået og lyttet til, at hun mærker at når I er sammen, så er du der 100 pct for hende. Det er utroligt vigtigt at du ikke presser hende, at du ikke kalder hende generet eller prøver at skubbe hende fra dig, for det vil kun forstærke hendes problem. Du skal i stedet tænke at hun skal have sit 'mor-depot' fyldt op. Jo mere mor hun kan få, jo bedre er det. Prøv derfor ikke at stille for mange krav til hende, lad være at forvente at hun vil være hos de andre i familien. Lad hende sidde hos dig, nusse, kæle, studere verden på afstand og lad hende selv bestemme om hun vil i kontakt med de andre eller ej.
Hvis hun savner dig meget i øjeblikket, så lav et lille fotoalbum til hende med små billeder af dig, hende, far osv. som hun kan have med i vuggestuen. Når hun så savner dig, så kan hun kigger på billederne, pædagogen kan tale med hende om at du kommer igen osv. så hun ved at du ikke har glemt hende :o)
Du skal naturligvis også medtænke om hun lige nu er lidt forkølet eller lignende, som heller ikke gør tingene bedre. Det er jo årstiden til at få forskellige baktusser og hvis hun ikke føler sig helt rask, så vil hun naturligvis søde dig mere.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

