Svar: Laktulose? - 3 mdr.
Kære Elisabeth
Det lyder rigtig godt, at I er begyndt at supplere lidt om aftenen og at jeres datter nu har lært at tage imod flasken. Det lyder som den rigtige beslutning for jer alle - I får sovet og lillepigen er begyndt at tage mere på :o)
Din datter behøver ikke have afføring dagligt, hvis hun kun får en flaske i døgnet og derudover ammes som hidtil. Hvis hun er vant til at have lang tid imellem sine afføringer, så er det måske sådan hun er - men ellers tænker jeg at de fleste børn trives bedst, hvis der ikke går mere end 3-4 dage imellem deres afføringer ...
Du fortæller dog, at din datter virker glad, hun spiser godt og virker i det hele taget ikke påvirket af, at der er gået en uge .. Så det er et skøn, hvornår og hvorvidt du vil give hende lidt laktulose.
Et eller andet sted tænker jeg dog, at hvis hun ikke har haft afføring i en uge eller mere, så ville jeg nok prøve med lidt laktulose. Det skader hende ikke og med amning og 150-180ml af en flaske, så må der jo være noget der skal ...
... ud. Så personligt ville jeg nok prøve med lidt og se hvad der skete ved det - hvordan ser afføringen der kommer ud, hvordan har hun det efterfølgende osv.
Jeg synes ikke det lyder som om at hun har behov for laktulose dagligt, men det kunne godt lyde som om at det kunne gavne hende at få lidt en gang om ugen, for at skubbe lidt på, hvis afføringen ikke kommer af sig selv. Også fordi det er vigtigt at hendes maven fungerer for at hun spiser godt og begynder at tage på igen :o)
Så mit råd til jer er at I må prøve og se hvad der sker, skader gør det ikke.
Derudover vil jeg lige sige, at din datter ikke bør sove 10-11 timer i træk uden at få mælk. Hvis hun ikke vågner af sig selv og melder sig, så bør du tage hende op og lægge hende til brystet. Når man er 3 måneder gammel er mælkebehovet fortsat stort og det er vigtigt at hun ikke sover så længe at hun springer flere måltider over - også selvom hun får en flaske om aftenen ... Hun skal have mindst 6 måltider på et døgn.
Rigtig god jul herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

