Annonce

Annonce

Svar: Søvn - igen - 11 mdr.


9. december 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Det kan være svært at skabe nye sovevaner i de perioder, hvor der sker rigtig meget. Det kan være perioder, hvor barnet udvikler sig - f.eks. begynder at gå og perioder, hvor hverdagen ændrer sig, fordi man skal begynde i vuggestue. Der er altså lidt forskelligt som taler for, at I skal vente lidt med at skabe alt for mange nye rutiner lige nu.

Børn vil i perioder, hvor der sker mere med dem og omkring dem, naturligt være mere tryghedssøgende og de vil ofte virke mere pylrede, morsyge og kan virke næsten omklamrende. Præcis som du beskriver "de føles som om at hun engang imellem gerne ville kravle ind i maven igen ...". Det er sandsynligvis på grund af alle disse ting, at far har sværere ved at komme på banen lige nu og at jeres datter bliver så ulykkelig, når I forsøger at gå til og fra.

Hun er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun forstår simpelthen ikke at I er i rummet ved siden af og hun føler sig derfor forladt og alene, når I går. Jeg ved at I tidligere har talt om at lade pigerne sove sammen og det kunne måske godt hjælpe hende lidt her - spørgsmålet er bare, hvad storesøster siger til det ...?

Kunne det ikke tænkes, at begge pigerne ville have glæde af at I sad på værelset, læste højt af en bog. Lillesøster kan have en hånd på maven, ligge ...


Annonce

... stille og roligt præcis som hun normalt nyder og storesøster kan vælge bogen, der skal læses. Alt efter hvor klyngende lillesøster virker, må I vurdere om I er nødt til at blive siddende eller om I godt kan gå ud.

Min tanke er at storesøster godt kan have en rolle her. Ikke på den måde at hun skal få lillesøster til at sove, det er ikke hendes job, men bare det at hun kan snakke lidt med hende, så lillesøster hører at hun også er der, kan måske virke beroligende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker altså at I første omgang må I forsøge fortsat at sidde der, være fysisk tæt på lillesøster, men samtidig prøve at putte pigerne nogenlunde samtidig og på den måde skabe de nye rutiner med godnathistorie. Stille og roligt kan I så begynde at flytte jer lidt væk, længere og længere væk. Måske har hun brug for en meget langsom overgang - det kunne være at I begge skulle putte, så mor f.eks. sidder og holder lillepigen i hånden og far sidder og læser højt hos storesøster. Så er det fars stemme der giver ro, sammen med mors berøring og stille og roligt vil far så kunne gøre det hele alene, stille og roligt vil I kunne putte bare med stemme, godnathistorie, hvorefter I så også vil kunne gå ud og nøjes med at gå lidt til og fra ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke med projektet og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce