Svar: Far på barsel, overgå til mme, mad m.m.
Kære Mette
Tak for dit brev og alle dine tanker :o)
Hvis man som du nyder sin barsel og bare elsker at være hjemme og tage sig af børnene, er der for dem, kan hente tidligt i institution osv. og næsten frygter tanken, hvor man skal tilbage på arbejde - ja så er det naturligvis hårdt at skulle stoppe barsel. Ikke bare, når barnet er ½ år, men også når barnet er et år.
Det gør naturligvis ikke situation bedre, at du ikke føler dig tryg ved at far skal passe jeres dreng. At du fortæller far aldrig har skiftet en "lorteble", at han generelt virker for træt og uengageret ... for hvordan skal det så gå, når han pludselig står med det hele selv. Det kan jeg godt forstå du bekymrer dig om, og I bliver simpelthen nødt til at tale om dette. Ikke med jokes og ved at slå tingene hen, du er nødt til at fortælle din mand, at du er oprigtigt bekymret og ked af det og at det skal tages alvorligt.
Med hensyn til amning og overgang til flaske, så er det rigtig dejligt at jeres dreng allerede tager fint imod flasken og således er vant til denne. Det vil normalt være sådan, at barnet skal have flaske på de tidspunkter, hvor man normalt ammer og de fleste børn på 4-6 måneder har brug for ca 6 flasker eller amninger i døgnet. Vælling tæller her med i mælkeindtaget.
Omkring 7 måneders alderen vil 4-5 flasker/amninger ofte være nok og i 8-9 måneders alderen vil 3 flasker ofte være passende og nok til at sikre mælkebehovet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man tilbyder barnet vand af kop til måltiderne. Vand er den bedste tørstslukker og det betyder meget for vores velbefindende at få nok at drikke. Barnet kan tilbydes vand fra den kolde hane af kop, når det begynder på skemad. De skriver også "Der er ingen grund til at give modermælkserstatning til et barn, der fortsat ammes – her er lidt vand til maden godt. Men hvis amningen stopper, eller barnet kun får meget lidt bryst før 9 måneder, gives modermælkserstatning i stedet for. Bryst eller flaske gives efter behov, f.eks. efter måltiderne". Ovenstående finder du i bogen "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006.
Derfor anbefaler jeg og de fleste andre sundhedsplejersker, at man tilbyder barnet vand af kop og tilbyder barnet bryst eller flaske efter måltidet og dermed inden lur.
En plan for dagen med 2 måltider skemad, kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Ammes eller ...
... flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød med frugtmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes eller flaske
Powernapper, dagens tredie lur
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Midt nat 03: Ammes eller flaske. De fleste børn er omkring 6 måneder inden de kan springe denne amning over.
Når man øger til 3 måltider skemad, så vil det være morgenmåltidet der introduceres. Det vil sige at man fortsat tilbyder barnet bryst eller flaske tidlig morgen og så starter man dagen med en portion grød som morgenmad ca kl. 8 (+vand af kop). Barnet får stadig en flaske eller bryst inden formiddagslur.
Ved at følge en plan der ligner ovenstående, så sikrer du også din dreng både mælk, væske og mad nok og han behøver således ikke ligge ved brystet hele natten igennem, jo mere du kan amme ham eller give ham mælk om dagen, jo mindre efterspørger han naturligt om natten.
Jeg håber planen viser dig hvordan du får plads til alle ting og hvor lang tid du gennemsnitligt kan forvente at din dreng tilbydes både mad og mælk, sover osv. Når du giver ham vælling om aftenen, så put ham i hans egen seng. Giv ham bryst sen aften og put ham igen tilbage i egen seng derefter. Tag ham over og am ham midt nat ved behov og igen tilbage i egen seng. Så han ikke ligger med 'mælkebaren' i ansigtet, for så vil han naturligvis spise og søge brystet mere.
Nogle børn er bare så glade hele tiden, de smiler, de pludrer - de har det bare så godt og er bare så glade! Nyd det, det er super dejligt for jer alle. Søskende er forskellige og fødslen kan naturligvis godt spille ind. Men ellers tænker jeg også at et handler om at vi alle har forskellige personligheder og her er jeres børn bare vidt forskellige - hvilket jeg også fornemmer at I forældre er ...
Med hensyn til forkølelse, så er der ikke så meget at gøre ved det. Du skal holde ham varm, evt. bruge uldundertøj, huske små sutsko på hans fødder, hue og handsker når I er ude. Passe på der ikke er træk hen over gulvet, hvor han jo ligger meget. Og så er det en god idé, at dryppe hans næse som du gør og skabe frie luftveje. Evt. elevere hans hovedgærde i sengen lidt, så han ligger lidt højere med hovedet ...
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul til jer alle fire :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

