Svar: Amning og putning - 5 mdr.
Kære Siho
En plan for dagen til et 5 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9: Hirsegrød, evt med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Ammes
Powernapper evt. ½ times tid
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller tilbydes flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 23.30-05.30: Ammes ofte x 1 midt nat. De fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære dette
Jeg tænker at min plan her giver et meget godt billede af, hvordan en dag ser ud og at din dreng faktisk sover og spiser meget alderssvarende. Det betyder ikke så meget, hvor store mængder han spiser, men tilbuddet skal være der og det er langt bedre at han tilbydes 3/4 dl. skemad 3 gange dagligt efterfulgt af mælk end at han spiser 1½ dl. 2 gange dagligt og han ikke drikker mælk efterfølgende.
Hvis børn får flaske, så behøver de ofte ikke spise helt så hyppigt, som hvis de ammes, da modermælkserstatning mætter lidt mere end modermælk. Men når børn ammes, så er det helt normalt at de i 5 måneders alderen har behov for amning 6 gange i døgnet, nogle gange 7 og det du fortæller er altså helt normalt og et helt reelt behov for jeres dreng.
Han sover også fint, det er helt alderssvarende med to lure og en powernap og at han ofte sover kortvarigt hænger naturligt sammen med at hans nattesøvn er lang.
Med hensyn til at lære at falde i søvn og far skal kunne putte, så er der ingen tvivl om at brystet er tryghedsgivende og også trøst for jeres dreng, når han er ked af det. Det er helt naturligt og ikke noget man skal være ked af ... Alternativet til brystet er en flaske, så hvis I gerne vil have at far skal kunne tage over om aftenen og I gerne vil ændre putteritual, så mor helt er ude af billedet, så vil jeg anbefale at I tilbyder flaske om aftenen i stedet for bryst. Med en flaske kan far gå afsides med jeres lille dreng, berolige, betrygge og trøste ligesom mor normalt ville gøre med brystet.
Flasken kræver naturligvis tilvænning, det er jo brystet som jeres ...
... dreng naturligt foretrækker, det er brystet, som har givet han tryghed og ro lige siden han kom ud af maven og det kræver tid at give en substitut for brystet. Nogle børn accepterer dog flasken med det samme og måske det er tilfældet hos jer, andre afviser fuldstændig og vil kun den ægte vare, hvilket man jo heller ikke kan fortænke barnet i ...
Det er i princippet fint at lade jeres dreng blive ammet og finde roen og så derefter lade far putte - det virker også nogle gange, men de gange hvor det ikke er nok og kun mor dur, så synes jeg I skal lade mor komme til. Og du skal naturligvis amme ham. Du skriver "Når det er rigtig skidt, kan også jeg kun få ham til ro ved at amme ham. Hvilket i sig selv er træls, for jeg vil ikke vænne ham til, at amning er lig trøst." Men amning er trøst - at amme handler ikke kun om at give mælk, det handler også om at ligge i din favn, mærke din vejrtrækning, høre din stemme, dit hjerte slå osv. Alt det som han kender fra han lå inde i livmoderen - det er trøst, fordi det giver genkendelighed og ro.
Det handler ikke om at far ikke også kan komme på banen eller at far ikke er lige så god som mor. Men fordi det er dig, der har været gravid, dig der har haft barsel og naturligt været mest omkring jeres dreng hele tiden, så er det dig som MOR der nogle gange bedst vil kunne trøste. Derfor har din mand ret, når han siger at nogle gange "er det kun mor der hjælper".
Det er klart at jeres dreng også reagerer på de 'vibrationer' der er omkring ham, jeres sindsstemning, ro osv. Jo mere ro og harmoni han omgives med, jo mere rolig bliver han også selv - han spejler sig jo i jer.
Lad far tage over, når far kan. Overvej om en flaske vil være en god idé hos jer, som en del af et nyt putteritual. Tillad dig selv at være den der kun dur en gang imellem. Forsøg at putte uden for meget gråd, men skab ro og gør det til en rar ting at komme i seng. Lad far tage over med andre ting - bade, give mad, lege, skifte ble osv. så fra på den måde også kommer mere og mere på banen. Det vil også på sigt gøre det lettere for far at putte.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

