Svar: Stoppe natamning
Kære Maibrit
Børn i 6 måneders alderen vil normalt fortsat have behov for ca 6 amninger i døgnet, ved siden af 2-3 måltider skemad. For at give plads til både mælk og mad, vil det ofte være nødvendigt at amme både sen aften (omkring midnat) og igen næste morgen tidlig, men amningen midt om natten kan man normalt begynde at springe over i 6 måneders alderen.
Jo mere mælk og mad barnet får i løbet af dagen, jo bedre kan barnet naturligvis springe over om natten. Hvis barnet ikke indtager nok i dagtimerne, vil det naturligt efterspørge det om natten - behovet skal jo dækket.
En plan for dage kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger eller lignende i hånden at gnaske lidt i.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes og kan også her tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, kiwi, ...
... blomme eller lignende. Vand af kop.
Powernapper evt. Den begynder dog ofte at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende at gnaske i. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 23.30-05: Sover uden at få mælk
Nogle børn vil af sig selv springe amningen over midt nat, hvis de spiser og drikker i løbet af dagen, som ovenstående beskriver. Andre har brug for at man tilbyder brystet og afkorter amningen mere og mere og sætter noget andet i stedet.
Det sker også nogle gange at amningen om natten er blevet lidt en vane, når barnet vågner og småpjevser lidt så lægger man automatisk til brystet. Det er dog ikke sikkert at barnet har behov for mælken, det kan ligeså godt være behov for stillingsskift og beroligende kærtegn for at komme videre i søvnen.
Det er en god idé ikke at amme hele natten, da barnet naturligt så ikke vil kunne spise mad nok i løbet af dagen.
Jeg håber at ovenstående plan og tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

