Svar: Min pige spiser næsten ikke noget
Kære R.A.
Det er altid svært at vide, hvor meget mælk barnet får, når man ammer. Det betyder naturligvis ikke at du ikke gerne må amme, men det kan være en god idé ike at amme i dagtimerne, men kun aften og evt. sen aften, i håb om at give plads til lidt mere mad i maven. Derudover kan det være en god idé at tilbyde vand af kop til de fleste måltider, så din datter ikke kun drikker mælk. Mælk er vigtigt, men hun må ikke få for meget, som du også selv er inde på.
Hvordan har din datter det med at få lidt mad på ske? Ville det være muligt at tilbyde hende f.eks. lidt grøntsagsmos med lidt kød eller fisk i som supplement til hendes brødhapsere og pastaskruer. Hun må med den alder hun har nu meget gerne få mad som I andre spiser og tit kan børn rigtig godt lide mad der smager af noget - det vil sige mad der er krydret med timian, oregano, løg, hvidløg og lignende.
Du kan derfor forsøge om lidt mere smagfuld mad, sovs af forskellig slags vil interessere hende, om du kan få lov til at give hende lidt grøntsager moset med lidt sovs og lidt kød ved siden af at hun selv spiser lidt mad i stykker.
Ellers er det ofte en god idé at tilbyde hende lidt variation og her lade noget af det, hun godt kan lige være på tallerkenen. Det vil sige f.eks. give hende lidt pastaskruer og så samtidig tilbyde lidt farsbrød, sovs, fiskefrikadeller eller ligende ved siden af. Glider der lidt pasta ned og er hun igang med at spise, så glider der måske også lidt af det andet ned.
Mit forslag til en dagsplan er ikke så meget anderledes end din, kun i forhold til lidt supplement med lidt mos og så ikke amning i ...
... løbet af dagen:
Morgen 8.00: Grød med frugtmos og ½ bolle med smør, sødmælk af kop.
Formiddag 10.00: ½ banan, blommer, fersken, appelsin, kiwi eller anden form for frugt, frisk frugt eller frugtmos, ost i stænger. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Frokost 13.00: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg eller grøntsagsmos kan bruges som pålæg. Giv også gerne lidt kød, det kan være frikadelle (fiskedeller), pølser eller lignende. ½ hårdkogt æg en gang imellem eller en lille æggepandekage kan også være godt. Du kan i en æggepandekage også komme lidt krydderi og lidt revne gulerødder, spinat eller lignende. Vand af kop.
Eftermiddag ca 15.00: en lille portion tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, eller måske med lidt müsli eller rugbrødsdrys. Frisk frugt som om formiddagen og vand af kop
Aften 18: Det samme som I andre spiser, mad der smager af noget. Gerne mad i stykker og også meget gerne mos. Giv hende f.eks. lasagne, farsbrød, boller i karry, gratinerede auberginer med mozarella, laks med pesto, fiskefilet, madpandekager osv. Hvad I andre nu spiser. Sødmælk af kop.
Tilbydes en portion frugtgrød med sødmælk til dessert, vand af kop.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Evt. amning og sover til næste morgen tidlig uden mælk.
Hvis du følger en plan for dagen som ser nogenlunde således ud og forsøger at undgå amning om dagen, så er det rigtig fint. Hvis din datter fortsat spiser meget sparsomt, så må du som lægen har sagt, holde fast i at hun trives og udvikler sig fint.
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke :o) Rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

