Svar: Hvad tror du min dreng fejler?
Kære Malene
Der er især en ting, som slår mig når jeg læser dit brev og det er at du fortæller at din dreng får en sutteflaske inden han kommer ud at sove om formiddagen og at han om aftenen, når han puttes på samme måde får en flaske og derefter sover sødt.
Jeg tænker at jeres problemer handler om at jeres dreng forbinder det at skulle sove og overgive sig til søvnen med at være i favn, få flaske og falde i søvn. Det betyder at når han vågner om natten af en drøm eller lignende, så kan han kun falde til ro, hvis I tager ham op i jeres arme og giver ham flasken - fordi det er det han forbinder med at skulle sove. Man kalder dette for søvnassociationer - hans søvnassociation er at få flaske og være i favn.
Det vil derfor være en rigtig god idé, at I begynder at lære ham at sove uden at få flaske. At han stille og roligt lærer at falde i søvn i sin seng, lærer at det er der han skal sove og at han trygt og roligt kan gøre det. Han ved hvor han ligger, han har f.eks. en sutteklud, en sovebamse, kærtegn og beroligende ord hos sig, når han skal sove og han vil derfor, når han vågner om natten lettere kunne falde til ro igen og komme videre i søvnen - fordi det hele er, som da han blev puttet.
Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os ...
... om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og hvis barnet har lært at falde i søvn med en flaske eller i din favn og dermed tæt op af dig, så vil han naturligt ikke kunne falde i søvn uden at have dette hos sig. Han vil søge det indtil det kommer igen ...
Det svarer lidt til at du var faldet i søvn ved siden af din mand og hvis du så i løbet af natten oplever at han er væk, så vil du sandsynligvis heller ikke kunne sove videre, men vil vågne op og søge efter ham, finde ud af hvor han er blevet af og først falde til ro, når du havde fundet ham.
Min teori går altså på at, når din dreng vågner, så er det fordi han søger efter flasken og han falder ikke til ro, fordi han ikke får den. Han skal dog heller ikke have den, for han skal jo lære at sove uden ... så for mig at se, vil det være rigtig godt, hvis I kunne begynde at komme lidt væk fra sutteflaske. I stedet kan han få en kop mælk inden sengetid og vågner han og er tørstig om natten, kan han tilbydes en kop mælk eller vand igen og derefter hjælpes til at sove videre.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul til jer alle fem :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

