Brev:
Søvn og sygdom

Kære Helen.
Så fik jeg som forudset brug for lidt råd og vejledning igen. Det er en lang historie, men skal gøre det så kort jeg kan.
Vores lille søn på nu 15 måneder sover SÅ dårligt. Han vågner mindst 4-6 gange og nogen gange mere (igår var min mand hos ham 14 gange). Axel har været syg nærmest konstant de seneste 4 mdr. Først med mellemøre betændelse (fik lagt dræn for 1 md. tid siden) derefter og i mellemtiden førkølelse og feber en enkelt gang. Efter drænet blev lagt i sov han igennem 4 dage og så startede det igen. Han fik mellemøre betændelse igen og vi er lige blevet færdige med øredråbe behandling (antibiotika) så nu løber de ikke længere, men han sover ikke bedre af den grund.
Han hoster også meget og da jeg tog til vagtlæge med de "løbende" ører kom jeg hjem med medicin mod astmatisk bronkitis og en spacer som jeg som vi dog kun har brugt få gange, da han den aften vi fik den sov uden at hoste hele natten. Synes ikke han hoster i øjeblikket.
Til historien hører at han kun har fået 4 tænder, så jeg undrer om det klør i gummerne på ham. Kan det genere så meget at han ikke kan sove? Kan ikke umiddelbart se der er flere på vej.
Vi havde en rigtig dårlig start på vuggestue. Det tog næsten 6 uger at køre ham ind. Han var 10 mdr. da han startede. Vi havde et par gode måneder, men i tiden hvor han har været syg har det været hæsligt igen, græd når jeg gik, græd når jeg kom og var pylret hele dagen. Det er dog vendt indenfor de seneste 14 dage.
Generelt er han super Mor-syg, men han ...
... opfører sig også anderledes overfor mig om natten end min mand. Når jeg kommer ind til ham, når huset sover, vil han op og nægter at sover videre i sin egen seng. Har selv tillagt ham vanen at skulle sove med mig, da jeg i perioder med mindre overskud ikke har magtet at rende frem og tilbage og har derfor sovet sammen med ham i vores gæsteværelse fra midt på natten. Men det duer ikke.
Vi har en udmærket godnat rutine som fungerer, der er sjældent problemer med at få ham puttet, det sker altid i hans egen seng. Problemet er altså at han vågner mange gange om natten.
Ydermere er han en lille dreng som trods alt har fulgt sin vækstkurve, men til hans 1 års undersøgelse var den knækket, han har ikke taget nok på. Det var ikke alarmerende, men bekymrende for mig alligevel. Han spiser ikke så meget, hvilket jeg jo godt kan forstå når han ikke er på toppen, men ....
Generelt er han glad og aktiv i løbet af dagen og sover 1-2 gange mellem 1.5-4 timer på hele dagen. Vi lægger ham i seng ved 18.30-19.30 tiden og vi er som regel oppe ved 6-tiden.
Synes jeg har rendt en del til både læge og vagtlæge hvorfor jeg lige rådfører mig med dig inden jeg tager afsted igen. Føler mig som verdens mest pylrede Mor og undrer om jeg bekymrer mig for meget? Han har ikke fået sin 15 mdr. vaccine endnu og har egentlig besluttet mig for at vente til foråret i håb om at han er mere frisk da.
Hvad er der i vejen med ham? Og hvad skal vi gøre. Vi ligner snart spøgelser alle sammen.
Med venlig hilsen og glædelig jul, Tine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.