Brev:
Rigtig mad

Kære Helen
Tusind tak for dine foregående gode svar, som har hjulpet os meget med vores nu 6 ½ måned gl. dreng. Hans tidligere uro om natten er reduceret meget, den seneste uge har han sovet fra kl 21 til lige knap 06 om morgene med kun 1-4 gange uro/gråd i søvne, der stoppede, så snart han blev vendt. Mælk vil han oftest ikke have i løbet af natten. Denne gang drejer det sig netop(atter) om mad.
Som skrevet tidligere så har vores søn aldrig været den store spiser, især pga. alle maveproblemerne og det høje opmærksomheds/interesseniveau for alt omkring ham. Sidst skrev du, om det var realistisk med 4 x 150 ml og dertil grød lavet af mme, da han var glad for grøden og ikke mælken. Det var realistisk i en lille uges tid, men så begyndte han at værge sig – nu ved grøden! Sandsynligvis fordi han fik lidt større portioner samt forskellige kornsorter end bare hirse og majs, som han var vant til.
Jeg tror selv, at flerkornsgrøden, havregrøden mm mætter for meget, og han simpelthen ikke kan spise mere næsten resten af dagen, når først han har indtaget en halv portion grød! Samtidig tror jeg også, det spiller betydelig ind, at hans mave i disse uger blev underlig igen. Så var afføringen lind, næste dag helt knoldet og tør, næste dag fast og formet etc. hvilket gjorde at han prøvede at presse mange gange i løbet af dagen, uden der næsten kom afføring ud. Det var ligesom, at grøden sugede for meget væske i maven, - væske som han jo ikke indtager så meget af. Og væske som laktulosen jo også ”bruger”. Af gammel erfaring så har han altid mistet appetitten, når maven blev hård.
Det hele gik derfor i hårdknude, og han spiste alt for lidt, selvom vi satte grødmængden ned. Vi har derfor ændret maden radikalt – mere til ...
... vores mad, og jeg vil høre, om du synes, det er ok.
Først så har vi taget grøden fra ham. Til middag og aftensmad får han i stedet 4-10 teske kartoffelmos med gulerodsmos i eller øllebrød, som vi lokker i ham, mens han får små rugbrødsstykker med usaltet smør og fx leverpostej på (han elsker rugbrødsbidder). Dertil lidt vand fra kop. Så får han små frugtstykker så som appelsin, pærer, æble, blomme mm i løbet af hele dagen, samt tørrede rugbrødsstænger med smør på, som han sutter af, det er guf for ham. Sidst så får han mælk 4-5 gange i løbet af døgnet, hvor det oftest lykkes os at få ca 150 ml i ham. Om dagen vil han for det meste kun tage en halv flaske af gangen, men vi kan så få resten i ham ved umiddelbart derefter at lægge ham ud og sove, og give ham det i halvsøvne. Om aftenen når han er træt, drikker han bedre.
Det er lidt besværligt med afpasningen af mad og søvntider, med det fungerer. Han kan højst være vågen i 2 timer af gangen. Sover i gennemsnit 4 timer i løbet af dagen.
Hvordan ser du dette madskifte? Skal vi evt. begynde at give ham hvidt brød som variation til rugbrød og andre mostyper, eller synes du, det er dumt at gå fra grøden? Vi ved godt, det ikke er meget væske i løbet af dagen, hans fontel har ofte været lidt nedsænket igennem alle månederne - vel pga. lidt mangel på væske. Lægen siger dog, at det ikke betyder noget, og synes han er en fin dreng.
Han vejede knap 9 kg. og var 75 cm lang, da han for 14 dg siden blev 6 mdr.
Generelt synes vi, han er blevet en gladere dreng, det at han kan trille, sidde op og lege samt mave sig hurtigt rundt mellem stue og køkken har været godt for hans noget aktive og utålmodige væsen.
Glæder mig meget til at høre fra dig:-)
Med venlig hilsen
Buller
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.