Annonce

Annonce

Svar: Hård mave - jeg har prøvet lidt af hvert


15. december 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Det lyder umiddelbart som en rigtig god idé, at få lidt ekstra væske i din dreng. Han er jo en stor dreng, så han har behov for en del :o)

Det er derfor rigtig fint, at du forsøger at tilbyde ham vand af kop til maden og der er ikke så meget andet at gøre, end at blive ved og ved - øvelse gør mester.

Derudover tænker jeg, at det er fint at du udnytter at han vil drikke af flaske, også selvom det er kamillete han drikker. Lige præcis her, må kamillete være at foretrække frem for ingen væske - det er jo ikke store mængder du giver ham, han får stadig sit behov for mælk dækket hos dig og han spiser også skemad, så det er et spørgsmål om at han via flasken tilbydes lidt ekstra indtil han lærer at drikke af kop og det er okay.

For at gøre smagen af vand lidt mere interessant i starten, så kan du sagtens lave det som lidt tynd kamillete, du kan også komme et par skiver appelsin eller citron i vandet for at give lidt smag. Jeg synes ikke du skal give ham saftevand, han skal lære at drikke rigtig vand fra hanen.

Men derudover så tænker jeg også at du skal holde din drengs mave igang via kosten han indtager og det er rigtig fint at tilbyde ham sveskemos, ferskenmos eller lignende på grøden dagligt. Derudover er det vigtigt at du giver ham grøntsagsmos og i takt med at han bliver ældre, kan du variere tilbuddet af grøntsager mere og mere. ...


Annonce

... Således vil du efter 6 måneders alderen kunne tilbyde meget større variation af både grød og grøntsager og det må alt andet lige hjælpe på hans mave.

Du har en vigtig pointe omkring manglede fedtstof i grød og mos og hvorvidt dette kan spille ind. Jeg synes ikke du skal undvære fedtstof i skemaden. Han har behov for det fedtstof også selvom han vejer 12 kg. Det er en flot vægt, han stortrives på din mælk, men han skal stadig have fedt i grød og mos medmindre du laver maden udelukkende på modermælkserstatning. Hvis du ikke gør dette, så bør du tilsætte en tsk fedtstof til hver portion mad.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Tilsætning af fedtstof handler om at små børn simpelthen ikke er i stand til at indtage så store mængder mad, som de egentlig har behov for, hvis deres energibehov skal dækkes. De vokser rigtig meget det første år og de udvikler sig enormt. Samtidig har deres hjerne brug for en del fedt for at udvikle sig og derfor skal der ekstra fedstof i maden - også selvom man ammer og har rigtig godt med mælk :o)

Så fedtstof i maden og i takt med at han bliver ældre, så mere og mere variation i tilbudet af mad, grødtyper, grønsagsvariation, forskellige typer frugtmos osv. Vand af kop i det omfang han kan, han er stadig så lille at han skal have lidt tid, evt. supplere med lidt kamillete på flaske og så amme, som du plejer :o)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce