Svar: Ammestop og suttebehov
Kære Rikke
I forhold til Emils alder så er det lige efter bogen det du fortæller. Det er super fint netop at amme aften, sen aften og tidlig morgen - fordi det, som du skriver, giver rigtig godt plads til den øvrige mad i løbet af dagen :o) Emil sover igennem nu - han sover fra kl. ca 22.30-23 til 04 - det er 6 timer og det er fint!
Omkring 10 måneders alderen kan man normalt trappe ned til to amninger i døgnet. Det vil her være op til dig, hvad du mener passer bedst. Nogle vælger at amme aften og sen aften og springe den tidlige morgenamning over, andre vælger at amme aften og tidlig morgen og springer således den sene aftenamning over. Hvad der passer bedst til jer, må du vurdere efter hvordan Emil virker. Hvis han mere eller mindre sover sen aften og det er dit initiativ at lægge ham til, så kan du måske bedst springe den amning over. Hvis han altid vågner af sig selv kl. 22.30 så er det måske den amning du skal beholde.
Når han er omkring et år, så kan du trappe yderligere ned, så du kun ammer en gang dagligt - altså inden sengetid og så må du se, hvordan I har det bedst. Nogen vælger at bibeholde denne amning i flere år, andre vælger at stoppe og nogle børn siger faktisk selv fra fordi tilbuddet og dermed også mælkemængden nedsættes så meget, at det ikke længere er særlig interessant for barnet. Bliver barnet meget mere end et år, så skal man dog forvente, at man som mor er den der skal vælge, hvornår amningen stopper, så kan man ikke gå ud fra at barnet selv siger fra.
Med hensyn til suttebehov, så er børns suttebehov forskelligt og hvorvidt det er suttebehov, tandfrembrud eller måske bare en beroligende vane for jeres dreng er svært at sige. Nogle børn nulrer hår, andre tager hånden ind under blusen, nogen nulrer ører, andre næser og så er der også børn, der sutter på deres underlæbe, når de er trætte ...
... ...
Du kan evt. forsøge at introducere en sutteklud, som han kan ligge med, nulre, evt. sutte lidt på i stedet for sin tommelfinger - desværre er der ingen garanti for at han ikke vælger sin finger ... :o)
Med hensyn til tykmælk, så kan du også prøve med neutral sødmælksyoghurt, det kan han måske bedre lide smagen af. Det vigtigste er at fedtindholdet er ca 3,5% procent. Derfor kan A38 eller cultura lavet med sødmælk også bruges. Ymer, ylette og kvark bør han dog ikke få, men det handler om proteinindholdet, som er for højt i disse produkter.
Ellers kan man også købe yoghurt på glas, ligesom babymos, det virker også nogle gange som en overgang og kan lære barnet at spise den slags mad ...
Rugbrødsdrys er en rigtig god idé, ellers er revne æbler, friske bær eller mos af forskellig slags også godt. Du må også gerne give lidt tørrede abrikoser eller dadler. Det man skal være opmærksom på her er, at tørret frugt ofte indeholder rigtig meget sukker og derfor anbefales det at man som udgangspunkt giver sit barn frisk frugt. Tørret frugt, kan derudover klistre til barnets tænder og giver dermed grobund for huller.
Der er naturligvis forskel på tørret frugt og hvad man køber, noget tørret frugt er så sødt at det kan sammenlignes med at give sit barn vingummi eller lignende slik og det vil man jo ikke gøre som mellemmåltid eller putte på yoghurt :o) Noget tørret frugt bliver faktisk tilsat ekstra sukker og det kan være svært at opdage, da der ikke er lovkrav om, at tilsat sukker skal angives på pakken.
Tørret frugt indeholder dog også fibre og kan være gode for fordøjelsen, de er trods alt et bedre alternativ til slik, det er altså bedre at give din dreng lidt tørret frugt end en lille skål vingummi, hvis det kommer dertil, men frisk frugt er det bedste valg ... :o)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

