Annonce

Annonce

Svar: Døgn rytme - knægt på 3 mdr.


16. december 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Rytmen du beskriver lyder rigtig fin i forhold til din drengs alder og det vil derfor være helt relevant, at forsøge at komme tilbage i den gamle rytme.

Forkølelsen har sandsynligvis gjort at din dreng er vågnet fordi han havde svært ved at trække vejret sufficient, når næsen klotter til, så sover man med åben mund, det udtørrer slimhinderne og på et tidspunkt, så bliver det så tørt og ubehageligt at skulle trække vejret, at man vågner - det gør voksne og det gør børn også.

Dertil kommer at børn i de perioder, hvor de er forkølede ofte spiser lidt mindre kortvarigt end de plejer, de kan også være lidt forkvalmede og lignende og det kan være en god idé at arbejde en lille smule på at sætte mælkebehovet lidt op nu. Prøv derfor om du kan amme ham lidt ligesom du gjorde i starten, hvor han blev tilbudt bryst fra begge sider, fordi han skulle stimulere til lige meget mælk på begge bryster.

Prøv om du kan starte med at amme ham fra den ene side, herefter skifte ham, lade ham bøvse, pludre lidt osv. og så tilbyde ham modsatte bryst inden han skal puttes og sove. Ved at amme fra begge bryster imellem hver lur, får du for det første stimuleret til øget mælkeproduktion, men du får også giver ham lidt ekstra, som gør, at han måske kan sove et lidt længere stræk.

Når du putter ham, så er det fint at du giver ham en sut ligesom nu. Vælg en sut med en ring, hvorigennem du trækker en stofble. Det gør ham afslappet af have stofbleen ved hovedet, det hjælper ham til at koble fra og samtidig støtter stofbleen også sutten, så den ...


Annonce

... ikke så let ryger ud af munden på ham, når han ligger med den.

De tre lure dagligt - formiddagslur, middagslur og tidlig aftenlur skulle gerne gøre at han ikke bliver så overtræt om aftenen. Derudover er det fortsat vigtigt at medtænke, at han har brug for ro omkring sig om dagen. Han er i en alder nu, hvor han mere og mere tydeligt skelner mellem kendt og ukendt, han registrerer tydeligt om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en anden og han får rigtig mange stimuli hver dag. Om aftenen bliver det ofte for meget, her kan han ikke kaperer mere og bliver derfor helt ulykkelig.

Prøv derfor, især i disse juledage, hvor vi skal købe gaver, besøge familie og have mange gæster selv, at medtænke roen omkring jeres dreng. Han skal ikke gå fra arm til arm selvom det virker enormt hyggeligt og alle rigtig gerne vil. Han skal have lov til at få ro, han skal sove, når han sover, skal ikke vækkes og tages op, han skal have lov til at sove afsides osv. behøver ikke hele tiden være en del af alt det der ellers foregår. Han har stadig brug for hjælp til at koble fra.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han vil så gerne og higer efter kontakt og oplevelser, derfor mærker han heller ikke selv, når det bliver for meget og ofte går det netop rigtig godt i løbet af dagen - det er om aftenen, at reaktionen kommer :o)

Lidt mere mad, hjælp til ro og skærmning, sut med sutteklud, forsøge at putte til 3 lure dagligt osv. skulle meget gerne hjælpe jer tilbage i den gamle rytme.

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke og rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce