Annonce

Annonce

Svar: Hård mave - skal hun have mere vand/mælk i flaske?


17. december 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mie

Det er en rigtig god idé at tilbyde din datter vand til alle måltider, så hun for det første lærer at drikke af kop, men så hun også indtager lidt ekstra væske sammen med maden.

Derudover er det vigtigt at du fortsat ammer eller giver flaske, gerne op til 6 gange om dagen ved siden af 3 måltider skemad. Hvis hun ikke vil dette, så kan det være fordi du skal skære mængden af skemad lidt ned, - det er således bedre at tilbyde 3/4 dl. grød eller mos og følge efter med amning end at tilbyde 1½ dl. grød eller mos og hun så afviser brystet efterfølgende.

Det er rigtig dejligt at hun er glad for skemaden og at du nu er begyndt at tilbyde større variation. Det vil også hjælpe på hende mave. Da hun nu er 6 måneder gammel, må hun få rigtig mange ting - både de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og også alle former for grøntsager samt lidt sovs, kød, fisk osv.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes, sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden. Det kan være appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende frugt som hun kan sidde og sutte på. Vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkstænger eller lignende i hånden, vand af ...


Annonce

... kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16-17: Ammes, tilbydes igen evt. lidt frugt ligesom om formiddagen

Powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes lidt rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden at gnaske lidt i. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske

Jeg håber ovenstående giver lidt idé om hvor meget væske din datter har behov for ud over skemad og at planen på den måde hjælper videre på vej :o)

Derudover skal du naturligvis se på sammensætningen af maden og det er rigtig fint at tilbyde lidt frugtmos for at hjælpe maven igang. På samme måde er variation i grøntsager rigtig vigtigt og også de lidt grovere grødtyper er gode til at holde maven igang.

Hvis variation i maden og øget væskeindtag ikke er nok, så kan du hjælpe din datter ved at tilbyde hende laktulose. Hun må få 1 ml pr kg hun vejer og gerne fordelt på to doser. Det vil sige, at hvis hun vejer f.eks. 7 kg, så kan du give hende 3½ ml morgen og 3½ ml aften. Mængden reguleres ind efter hendes behov, så maven fungerer bedst.

Tilsidst er det også vigtigt at hun bliver bevæget og bruger sig selv fysisk. Hjælp hende med at trille, cykle med benene osv. det er også vigtigt for at holde maven igang.

Glædelig jul herfra :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce