Svar: Sprog, te, pebernødder og søvn
Kære tvillingemor
Med hensyn til sproglig udvikling, så tænker jeg at I skal give det lidt tid, de er endnu ikke så gamle, og børn er meget forskellige hvad angår sproglig udvikling.
Læg mærke til om drengene forstår de sproglige beskeder I giver dem eller om de er afhængige af at kigge på hvad I gør, når I giver dem en besked. Formulér jeres budskab meget kort og konkret, få informationer og meget enkle sætninger. Tal lidt langsommere end I normalt vil gøre, så I er sikre på at de får det hele med. Det vil alt sammen give jer en idé om, hvorvidt de hører og forstår, hvad I siger.
Når I læser for dem, så gentag ord så de hører jer sige ordene flere gange, jo flere gentagelser, jo mere barnet hører den voksne udtale ordet, jo lettere bliver det også selv at sige ordet. Vær også opmærksomme på at bruge ord i forskellige sammenhænge og sige ordet på flere måder. Sig f.eks. navnet på tingene i stedet for at pege og sige 'den der'. Taler I f.eks. om mælk, så kan det være "Vil du have en tår mælk, nu tager mor mælken i køleskabet, mmm mam mælken smager godt". På den måde gentages ordet mælk lidt forskelligt, barnet ser hvad du taler om og ordet bruges flere gange.
Med hensyn til pebernødder og børn, så afhænger det af hvor gode børnene er til at tygge. Hvis barnet ikke kan tygge pebernødden, så kan den naturligvis godt sætte sig fast i halsen. De fleste pebernødder vil dog forholdsvis hurtigt blive opblødt med spyt i munden og dermed blive bløde, hvis barnet sidder med dem i munden - modsat en nød, som f.eks. hele tiden vil være hård, selvom barnet har den i munden ...
Med hensyn til grøn te eller koffeinfri te i al almindelighed, så sker der umiddelbart ikke noget ved at tilbyde dine drenge en lille smule te af en kop. Det er ...
... naturligvis vigtigt at de ikke får for meget, det er kun en lille smule om dagen, evt. med lidt sukker (honning) og lidt mælk. Det kan være udmærket i disse forkølelsestider.
Honning anbefales ikke til børn under 1 år, men nu hvor dine dreng er 16 måneder, burde det være okay også at bruge lidt honning.
Med hensyn til søvn og sovevaner, så skal I for det første vurdere hvor meget drengene sover om dagen. Måske sover de to gange dagligt og det er passende med kun en lur midt på dagen. Det kan have betydning for deres lyst til at sove om aftenen og får deres behov for at sove mere sammenhængende.
Derudover skal I medtænke, hvad deres søvnassociation er, altså hvad de forbinder med at skulle sove. Det lyder som om at drengene forbinder det at skulle sove med at være fysisk tæt på jer, ligeså snart de er i favn eller bliver puttet hos jer, så sover de trygt og dejligt videre. Jeg tænker derfor om I kan skaffe dem en substitut for jer? Noget de kan putte med, noget de på sigt vil føle tryghedsgivende og som vil give dem nærhed.
Jeg går ud fra at de nu sover med juniordyne, som svøber sig omkring dem og giver større fysisk ro. Har de en sovebamse eller lignende som indgår i deres putteritual, ellers kan det være rigtig godt at give dem det.
Måden I putter dem på om aftenen skal I føre igennem, når de et par timer efter atter vågner. Det skal være fuldstændig samme måde I der putter dem på, samme kærtegn, samme sang, beroligende lyde, måden at putte bamsen ind til dem på, putte dynen om dem osv. Den måde de falder i søvn på om aftenen skal altså også være måden de falder i søvn på, når de i løbet af aftenen eller natten vågner igen - genkendelighed giver tryghed.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig glædelig jul til jeres lille familie :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

