Svar: 4½ måned og ingen appetit
Kære Ditte
Jeg er sikker på at din datters forkølelse hænger sammen med den nedsatte appetit. Det kender du også fra dig selv,- når du ikke er hlet på toppen så spiser du heller ikke så meget.
Samtidig så er det naturligt at nogle børn kan nøjes med at spise af et bryst. Din datter er så stor at hun har flere kræfter og måske er det passende for hende. Det er dog altid en god idé at tilbyde hende toppen af det andet bryst også, så hun får 'slukket tørsten' med den mere vandholdige mælk, men det skal kun være et tilbud, takker hun nej, så er det sådan.
Med hensyn til 'flitsbue' så vær opmærksom på at du ikke holder hånden på hendes baghoved, da dette føles som et pres og hun ...
... stritter imod. forsøg i stedet at holde nede ved hendes nakke.
Prøv også at lægge hende til i tvillingestilling eller lægge dig ned med hende, det kan nogle gange hjælpe og få dem til at tage fat igen og spise lidt mere. Også at amme, når hun halvsover, kan være en god idé.
Når børn vågner hyppigere og ændrer soverytme kan det også være tegn på at de har behov for mere mad. Jeg synes derfor at det lyder fornuftigt at du forsøger med lidt skemad. 1-2 måltider om dagen er passende i begyndelsen.
Med hensyn til hævet hovedgærde, så er det en passende højde. Det svarer ca til at du lægger et ringbind eller et par telefonbøger ind under madrassen i hovedenden.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

