Annonce

Annonce

Svar: Mælk, laktose, kontakteksem?


21. december 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Janni

Det er godt du har haft lægen inde over til at vurdere, hvorvidt der hos jer, kan være tale om mælkeallergi eller laktoseintolerance. Det er lægen der er bedst til at stille diagnoser og det er meget vigtigt ikke at sætte jeres datter på en diæt, hvis der ikke er belæg for det. Derfor er det vigtigt at lægen er med på banen og hele tiden vurderer, laver de undersøgelser der er nødvendige osv.

Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn og det er mælkeproteinerne, som barnet ikke kan tåle. Det er ofte børn under 1 år som udvikler mælkeallergi og symptomerne er ofte opkastning og diarré, eksem og reaktion fra øjne og næse/luftveje i form af høfeber eller f.eks. astma.
Symptomerne vil ofte komme kort tid efter at barnet har spist eller drukket noget med mælk i, men reaktionen kan dog også vise sig senere.

Den eneste behandling af mælkeallergi er en mælkefri diæt og det vil sige at alt mælk skal udelukkes fra kosten. Når barnet ikke længere får mælk, så vil symptomerne forsvinde.

Et barn med mælkeallergi kan normalt sagtens ammes uden problemer, netop fordi det er mælkeproteinerne barnet ikke kan tåle. Nogle børn har så kraftig mælkeallergi, at de reagerer på modermælken hvis mor indtager almindelige mælkeprodukter og her må man som ammende mor fjerne mælk fra sin kost. Men det er ofte ikke nødvendigt. Hos jer lyder det dog umiddelbart som en god idé, da din dreng tydeligvis reagerer, hvis du indtager almindelig mælk ...

Man kan også være overfølsom over for mælkesukker (laktose), som også findes naturligt i mælk. Det handler ikke om allergi, da kroppens immunsystem ikke er involveret. Overfølsomhed overfor mælkesukker/laktose skyldes derimod, at man har for lidt af det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så man i større eller mindre grad ikke kan optage mælkesukker. Symptomerne her er mavesmerter og diarré. Overfølsomhed over for mælkesukker kaldes også laktose-malabsorption eller laktose-intolerans.

Da din datter er blevet ammet uden de store problemer indtil nu og da hun ikke reagerer dårlig på din mælk med mindre du intager komælksprodukter, så lyder det hos jer, som om at der kunne være tale om mælkeallergi - altså at hun reagerer på proteinerne ...


Annonce

... i mælken. Det er sandsynligvis også derfor jeres læge har talt om mælkeallergi og her tænker han nok, at I skal give Nutramigen eller Profylac, hvis hun har behov for mælk ud over amning. Derudover kan du bruge Nutramigen og Profylac i grød og mos. Du kan altså lave grød og mos selv og på den måde stadig komme igang med skemaden uden at hun udsættes for mælkeproteiner hun ikke kan tåle.

Du kan også på apoteket købe Sinlac specialgrød. Sinlac Specialgrød er fri for komælksprotein og laktose. Den kan derfor anvendes til børn fra 4 måneder med komælksallergi samt til børn med laktoseintolerance, hvis det en dag skal være lidt lettere og du ikke selv har fået lavet noget :o)

De hyppige grønlige og lidt tynde afføringer kunne godt tyde på at hun reagerer lidt på mælken. Det er jo netop et af symptomerne på mælkeallergi.

Jeg synes ikke der ud fra det du har fortalt er grund til at stoppe amning, snarere tværtimod. Modermælken lyder til at være rigtig god for hende, du skal bare holde dit indtag af komælk nede på et minimum, - du mærker jo med det samme, hvis du indtager for meget ...

Og så skal du naturligvis følge lægens anbefaling og lade ham undersøge din datter til bunds. Bed evt. om en henvisning til børneafdelingen eller til en allergolog med speciale i børn, så I kan finde ud af, om der er noget hun ikke tåler. Som sagt bør ingen af jer være på en diæt, der ikke er nødvendig :o)

Med hensyn til hendes hyppige amninger om aftenen og natten, så kunne du prøve at følge en plan der ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre

Formiddag 9.30: Ammes

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 12: Grød lavet med nutramigen, eller Sinlac Specialgrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16-17: Ammes

Sover sin 3 lur

Aften 18: Grøntsagsmos lavet med nutramigen, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 24: Ammes

Nat: Evt. amning midt nat, men begynder måske så småt at kunne undvære dette netop fordi hun tilbydes skemad og bryst flere gange i løbet af dagen ....

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og gør dig lidt klogere på det hele :o)

Ha' en rigtig dejlig juleaften, glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce