Annonce

Annonce

Svar: Præmatur.... sove hvorfor det?


21. december 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din datter nu. Hun er højst sandsynligt igang med separationsfasen og hun udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt. Alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og rent motorisk øver hun sige både, når hun er vågen og når hun sover.

Det betyder at børn netop i denne alder (især mellem 8-10 måneder) sover meget uroligt, får sig lagt i stillinger som de ikke selv mestrer at komme væk fra, drømmer, småklynker, vågner op, græder osv. natten igennem - det hele foregår altså mere eller mindre i søvne og det er derfor naturligt at de har brug for hjælp til at komme videre i søvnen.

Derudover skal I også medtænke, hvorvidt hun har nogle søvnassociationer, som forhindrer hende i at komme videre i søvnen når hun vågner i løbet af natten. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove, ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvn associationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan jeres datter falder i søvn, hvad hende putteritual består i, men hvis hun f.eks. ammes eller får en flaske og falder i søvn med denne om aftenen, så vil ...


Annonce

... hun savne det for at kunne komme videre i søvnen om natten. Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover.

Små børn har også sådanne opvågninger og hvis din f.eks. har lært at falde i søvn med bryst eller flaske, eller i favn og tæt op af dig, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn uden at have det. Hun vil søge det indtil det kommer igen. Det svarer lidt til at du var faldet i søvn ved siden af din mand og hvis du så i løbet af natten oplever at han er væk, så vil du sandsynligvis heller ikke kunne sove videre, men vil vågne op og søge efter ham, finde ud af hvor han er blevet af og først falde til ro, når du havde fundet ham.

Derfor kan det hos jer være en rigtig god idé, at se lidt på, hvordan hun bliver puttet, om hun er afhængig af nogle uhensigtsmæssige ting for at kunne falde i søvn - fordi det kan resulterer i manglende evne til at komme videre i søvnen om natten ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover skal I naturligvis medtænke om hun kan være forkølet, have ondt i ørerne eller lignende som pludselig giver hende problemer med at sove.

Men ellers, så er det du fortæller som sagt meget normalt for hendes alder og den udvikling hun går igennem.

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt ro. Fortsat held og lykke og rigtig glædelig jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce