Svar: Mit barnebarn kaster med maden
1/2
Kære Lone
Det er naturligt at børn undersøger ting og det gør de på mange forskellige måder. Det er vigtigt for deres udvikling, at de har mulighed for at mærke maden med fingrene, køre sovsen rundt i håret, høre lyden af glasset der rammer gulvet eller hvad det nu kan være; men når det er sagt så er der jo grænser for "galskaben!". Nogle børn nyder at underholde ved middagsbordet for at få opmærksomhed. Når barnet sidder og smider rundt med maden, så vil det ofte være for at se, hvilken reaktion det skaber hos forældrene. Jeg synes, at man som forældre skal være konsekvente og sige, at det vil man ikke have og fjerne barnets tallerken.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
2/2
Kære Lone
Vågner hun om natten fordi hun er sulten? Det skal hun selvfølgelig ikke, da hele familien har brug for en god nattesøvn. Du/I må i så fald tilbyde hende noget at spise inden hun skal i seng, og hvis hun er sulten, så spiser hun det vel istedet for at kaste rundt med det?!
Sørg for at give hende små måltider i løbet af dagen, det er med til at justere hendes blodsukker og give en en naturlig appetit. Giv hende ikke saftevand, sodavand og andre søde sager, da det giver en "kunstig mæthedsfølelse", der kun varer kortvarrigt. Giv hende en tallerken med valgmuligheder, sørg for at der er brød, kød-/fiskepålæg, grønt og frugt. Så kan hun selv vælge, og ofte glider der så lidt mere ned. De forskellige ...
... farver på tallerkenen er også gode for appetitten.
Selv om hun er en lille spirrevip, så tager hun ikke skade af at tallerkenen bliver fjernet et par gange. Når hun begynder at smide med maden, så siger du "Nej!, så er du færdig med at spise", og fjerner tallekenen. Hvis hun protesterer, så kan du forsøge at give hende tallerken igen,- "så skal du også spise pænt", og hvis det så atter gentager sig, så må du gå ud fra at hun ikke er mere sulten og tage tallerkenen væk "slut".
Som jeg skrev, så er det ofte for at få opmærksomhed, se hvilken reaktion forældrene/bedsteforældrene har. I skal være konsekvente, når I siger nej. Og I skal selvfølgelig sørge for, at hun får den opmærksomhed, hun har behov for, på andre tidspunkter.
Børn omkring to årsalderen er jo i det man nu om dage kalder for "selvstændighedsgørelsesfasen", det der tidligere hed trodsalderen. Det er en meget følsom alder, hvor barnet ofte skifter mellem glæde og vrede. Barnet har endnu ikke meget sprog,- de forstår meget af det talte sprog, men har endnu svært ved at kommunikere. Derfor er de nødt til at gøre erfaringer på andre måder, hvilket ofte giver meget aktive børn. det er en periode der kræver stor forståelse og udholdenhed fra forældrenes side.
Man må via omsorg og kærlighed lære barnet, hvordan man opfører sig. Det handler ikke om disciplin, men om at give barnet grænser, faste holdepunkter, som gør barnet trygt.
Håber du kan bruge ovenstående.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

