Brev:
Tid til ektra mælk eller skemad?

Kære Helen
Vores søn er nu 4½ måned og jeg føler ikke længere, at jeg har nok mælk til ham. Jeg har ammet fuldt ud indtil nu, og det er gået rigtig godt og jeg er glad for at amme.
Han begynder oftere og oftere at forlange at få fra begge bryster ved hvert måltid. Det er fint nok så længe det rækker, men nu synes jeg at han om aftenen stadig virker sulten efter at have tømt begge bryster! De aftener hvor han stadig er urolig efter begge bryster, har vi to gange forsøgt at tilbyde MME (Allomin2) på flaske. Han rækker ivrigt ud efter flasken og vil gerne have den i munden og sutter, men han får ikke spist så meget, dvs. ca. 10-20 ml. Herefter virker han roligere og får så bare sutten.
Det påvirker ikke hans nattesøvn, så jeg går ud fra at han har fået tilstrækkeligt mad.
Mine tanker går alligevel i retning af, om jeg skal til at tilbyde ham lidt skemad eller om jeg skal prøve at supplere mere fast med MME på flaske? Og hvordan skal det fordeles i løbet af dagen, og hvor meget skal han have? I dag til frokost gav jeg ham ...
... 90 ml MME på flaske inden jeg ammede ham, så han vil jo gerne tage flasken.
Kan det være rigtigt, at jeg ikke kan øge min mælkemængde længere ved at lægge ham til oftere?
Et andet spørgsmål er ang. søvn. Vores søn har altid sovet korte lure om dagen, men sovet godt om natten. En dag ser typisk sådan ud:
- Vågner kl. 6 (ammes). Sover videre.
- Vågner kl. 8.30/9 ammes igen og vi står op. Så er han vågen ca. 1-1½ time.
- Om eftermiddagen er det meget forskelligt hvor meget han er vågen/sover. Men er han er typisk vågen i lang tid og sover så igen en middagslur på ¾ time-1½ time.
- Kl ca. 17/18 sover han en kort lur på ½ time.
- Kl ca. 20/20.30 bliver han lagt i seng
- Kl. ca. 3 vågner han og ammes (nogle gange vågner han en ekstra gang om natten og vil ammes)
- Kl. ca. 6 igen
Han har aldrig vågnet sen aften for at få en ekstra tår for natten, men han ville jo nærmest sove igennem, hvis han gjorde det, da han sover fra 20-3. Er det noget der vil ske af sig selv, når han begynder på skemad?
Venlig hilsen
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.