Svar: Babysele, skråstol og gylp
Kære BN
Tillykke med den lille dreng, hvor er det dejligt at høre at I har fået ham og at alt går så fint! :o)
Normalt anbefaler jeg at man er lidt varsom med brug af bæresele de første uger efter fødslen, men når barnet er 4-5 uger gammel, så kan man godt bruge en bæresele. Barnet skal her sidde med ansigtet ind mod brystkassen på den der bærer - først i 3 måneders alderen er barnet stærk nok i nakke og hals til at kunne sidde udadvendt i bæreselen, altså med ansigtet væk fra din brystkasse - det kan være dejligt for barnet i den alder, at sidde sådan og kigge ud på verden, når man er vågen. Men når barnet sover er det vigtigt at vende barnet om og allerhelst atter få barnet ned at ligge.
Generelt gælder at barnet i begyndelsen ikke må sidde mere end 20 minutter af gangen i en bæresele, men i takt med at barnet bliver ældre, større og stærkere kan barnet sidde længere og længere tid. Derfor er det fint at du fortsat bruger bæreselen kortvarigt og putter ham i liften derefter.
Når barnet sidder i en bæresele, så er der en belastning af barnets rygsøjle og små børn har derfor bedre af at ligge end at sidde. Samtidig har de brug for stillingsskift og variation. En bæresele er således ikke til flere timers brug i bycenteret, men hvis du f.eks. har barnevognen med og din dreng vågner og der lige går lidt tid inden du finder puslerummet eller kommer igennem den lange kø ved kassen, så kan du tage ham i bæreselen og måske få lidt ro på ham på den måde.
Alternativet til en bæresele er en slynge. Den kan barnet være i længere tid af gangen, fordi barnet kan ligge ned i slyngen. Der er således ikke samme belastning af barnets rygsøjle i en slynge.
Generelt gælder at man skal se på hvor meget barnet sidder. Det vil sige sidder i autostol, sidder i bæresele og sidder i skråstol - nogle familier bruger jo alle dele dagligt og det kan hurtigt blive for meget for et lille barn, som har bedst af at ligge ned enten i sin lift eller på gulvet. Man er derfor nødt til at se på, hvor meget barnet sidder i løbet af en dag, fordi barnet ikke bør sidde før det i princippet er stærk nok til at kunne sidde selv.
En autostol må prioriteres fordi der her er tale om sikkerhed og barnet tager ikke skade af at sidde i en autostol over en længere periode, hvis man en dag skal på en længere køretur. Men brug af autostol, bæresele og skråstol skal altså vurderes op og mod hinanden. Hvis I således ikke bruger autostol eller skråstol, så vil jeres dreng kunne sidde lidt længere i bæreselen. Det er altså vigtigt at se på hvor meget han rent faktisk placeres siddende i løbet af en dag. Det er den gentagende og langvarige passive siddende stilling som ikke er godt for ham.
En skråstol er faktisk en af de ting, man ikke behøver bruge penge på. Jeres søn har som sagt meget bedre af at ligge på et tæppe på gulvet eller i sin lift, seng eller barnevogn. Det er langt bedre for hans ryg og hans udvikling.
Så selvom mange børn faktisk nyder at sidde i en skråstol og forældrene synes det er praktisk og rart fordi barnet er "mere med" så er det altså ikke det bedste for barnet. At være i skråstol er en meget passiv stilling for et barn, barnet sidder hvor det er sat, kan løfte hovedet lidt, stramme mavemusklerne, men ellers ikke noget og små børn har brug for at ...
... ligge på maven og få styrket deres muskler i hele kroppen, især nakke og ryg. Det er fra maveliggende stilling at børn lærer at vende og dreje, trille omkring, krybe, kravle osv. og det er også i maveliggende stilling at barnet styrker sin ryg, så barnet i en alder af ca 6 mdr. er stærk nok i ryggen til at kunne sidde i høj stol.
Så udgangspunktet er altså at barnet skal ligge på maven, når barnet er vågen og denne stilling er den bedste for barnet og skal derfor udgøre mest muligt af den vågne tid.
Med hensyn til gylp, så er det helt normalt at små børn gylper. Når barnet spiser, så vil det naturligt (og heldigvis) trække vejret samtidig. Det vil sige at der kommer lidt mælk, lidt luft, lidt mælk ned i maven og når barnet så efterfølgende skal bøvse og have luften ud igen, så kommer der naturligt også ofte lidt mælk med.
Samtidig er små børns mavesæk ikke særlig stor og hvis barnet spiser meget hurtigt og mælken løber hurtigt til barnet, så barnet for en forholdsvis stor mængde på kort tid, så vil barnet ofte gylpe lidt mere. Mælken når simpelthen ikke at komme videre i tarmsystemet.
Nogle børn gylper så meget at det går ud over barnets vægt, at barnet ikke tager nok på eller måske ligefrem taber sig, så vil man gå ind og udrede barnet for at finde ud af hvad årsagen er. Hvis barnet trives, er glad og tilfreds, tager fint på og udvikler sig som det skal så ser man tiden an og så vil gylpen, som du skriver normalt blive mindre i takt med at barnet begynder at få mere og mere fast føde.
Når børn gylper meget taler man om refluks. Refluks er egentlig bare betegnelsen for at noget maveindhold glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det vi som voksne kender som "sure opstød", hvilket er meget almindeligt.
Børn kan i forbindelse med forskellige sygdomme have refluks. Det kan f.eks. være børn med bugvægsdefekter og neurologiske lidelser, børn der fødes med mavemunds-forsnævring. Udredningen af refluks og behandlingen foregår altid i tæt samarbejde med en børneafdeling.
At din dreng gylper i forbindelse med måltidet og efterfølgende lyder helt normalt og det kan hænge sammen med at han nu spiser mere, han er blevet større, din mælk er løbet rigtig godt til - det lyder som om at der er godt sug i ham :o) Han skal lige vende sig til at have en lidt større mængde mælk i maven. Det kan her være en god idé nogle gange at indlægge en pause i måltidet, så han spiser fra det ene bryst, får en pause og der lige går lidt tid inden han tilbydes modsatte bryst. På den måde kan han bedre nå at fordøje mælken rigtigt.
Derudover kan det hjælpe at elevere hans hovedgærde i liften og sengen lidt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude end under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op og han ligger højere med hovedet. Giv ham også tid til at bøvse af i forbindelse med måltidet.
Når han skal lægges på maven, så vent 20-30 minutter efter et måltid - lige netop her kan en bæresele eller skråstol måske gøre nytte :o) ... Gør det også til en vane at bære ham på din underarm, hvor han ligger på maven, at have ham liggende på maven hen over dine lår, på din brystkasse osv. AT ligge på maven er på den måde flere gange dagligt og behøver ikke kun at være på et tæppe på gulvet.
Fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul og godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.