Svar: Opdragelse og spisning

---

Kære Camilla

Det er simpelthen utroligt så hårdt ramt I skal være af sygdom og nu hele familien. Det er godt at høre at I er ved at være ovenpå igen ...

Sygdom påvirker naturligvis madindtaget i negativ retning og det er altid ekstra problematisk, når man i forvejen har et barn som spiser sparsomt og har brug for lidt ekstra. Samtidig har din datter jo nu en alder, hvor hun naturligt bliver mere selektiv, hun viser mere og mere selvstændighed, lukker hurtigt munden og drejer hovedet væk og samtidig vokser hun ikke så meget mere og har ikke helt samme behov som tidligere. Mad skal hun dog have og det er vigtigt at du sørger for at få især fedt og protein i hende.

Med hensyn til vægten og madindtag, så må hun jo få alt, hvad I andre spiser og I skal endelig lade hende få al den julemad hun kan lide... gås, and, flæskesteg, kartofler og brun sovs og så en gang risalamande med fint hakkede mandler, - mon ikke hun så når at tage lidt på igen inden vægtkontrollen i februar ... :o)

Ellers hander det om at give hende små hyppige måltider, hun skal stadig have sine 3 hovedmåltider og gerne også flere mellemmåltider i løbet af dagen. Du skal således ikke fokusere så meget på hvor store mængder der glider ned, lidt og tit er bedre end ingenting.

Proteiner er vigtige for væksten og det findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting, gerne flere gange dagligt. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende - hun kan få 1-2 æg om ugen.

Generelt vil det være godt med smør på brøddet, sovs til maden osv. Det vil også være godt at det er sødmælksprodukterne du vælger, når du giver hende yoghurt og lignende, du kan give hende sødmælk eller letmælk at drikke og på samme måde kan du med fordel vælge de lidt federe ostetyper - hun må f.eks. gerne få en flødehawarti :o)

Når man skal tilføre hende fedt, så må det også gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får hun gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad, torskerogn, rejer osv. kan f.eks. være en god idé og det kan tilføre hende lidt ekstra. Det vil også være godt fortsat at tilbyde hende vegetabilsk olie, smør osv. i grød. Bruge sovs til maden osv.

Da din datter ikke spiser særlig meget kød og næsten lyder til at spise lidt vegetarisk, så kan det anbefales at hun får et ekstra tilskud via en vitamin-mineraltablet dagligt - især indeholdende jern, zink, B12 og D-vitamin, som er svært at dække, når man lever vegetarisk.

Det er vigtigt at du imødekommer hendes spirende selvstændighed ved at tilbyde hende mad, som hun selv kan spise. Hun kan fint spise med fingrene og med gaffel, ske kniber stadig. Det er vigtigt at give hende madro og lade hende gå igang med maden uden at du blander dig for meget. Hun er jo meget bevidst om hvad det gør ved dig, når hun ikke spiser og hun vil meget hurtigt kunne lukke munden fordi hun ser din reaktion og hurtigt bliver centrum for middagsbordet :o)

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, marmelade, ½ banan eller anden frisk frugt (evt. lidt frugtmos sammen med hendes jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg - makrel, rognguf, sildepostej, rejer, fiskefrikadeller osv. Også gerne kogte grøntsager, kartoffelbåde, kogte pastaskruer eller lignende rester fra aftensmaden. ½ hårdkogt æg en gang imellem, Vand af kop.

Middagslur

Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, müsli, rygbrødsdrys eller ...

---

---

... lignende, ½ bolle med smør, ost, ½ banan, frisk frugt, vand af kop.

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grønt - agurk, gulerod, majs, ærter, rød peberfrugt - hvad I nu har som hun kan få imens I gør aftensmaden klar.

Aften 18-18.30: Det samme som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Sødmælk af kop.

Suppleres med en frugtgrød med sødmælk til dessert.

En kop mælk (eller flaske) og puttes til natten ca kl. 20

Med hensyn til opdragelse, så er det rigtigt at du stille og roligt skal til at sætte nogle grænser. Hun husker dog bedst, hvis der følger en handling med og det forhindrer hende ikke i at forsøge igen og igen. Hvis hun f.eks. kravler hen til dvd-afspilleren som hun ikke må pille ved, så husker hun bedst dit nej, hvis du samtidig flytter hende væk. Hendes udforskningstrang er dog så stor, at den overmander det lille nej som lyder inde i hende, men stille og roligt vil hun begynde at kunne huske det.

---

---

Det samme gælder, hvis hun ved bordet smider med maden, vælter sin tallerken, tager maden ind og ud af munden, maser den mellem fingrene osv. men du skal her vurdere, hvorfor hun gør det. Hun kan gøre det fordi hun undersøger maden, lyden, fornemmelsen - når hun smatter maden ud mellem fingrene, så lærer hun hvordan det føles, når hun vælter glasset med mælk, så ser hun hvordan mælken løber ud over bordet og drypper ned på gulvet, når hun banker skeen i bordet, lærer hun om lyde og at hun kan frembringe lyd, når hun tager maden ind og ud af munden, så lærer hun hvordan tygget mad ser ud osv.

Hvis hun undersøger for at lære og blive klogere, så må du ikke skælde hende ud, men skal i stedet prøve at motivere hende til det du gerne vil have "Ind i munden med maden skat, ind i munden" ligesom du også kan give hende alternativet "ikke banke med skeen i bordet, du kan banke med dit hammerbræt", er hun fascineret af mælk der løber, så giv hende tid i badekaret, lad hende lege med vandet, giv hende flasker, bøtter og badedyr.

Men hvis hun gør ting for at se din reaktion, hvis hun kigger på dig for at se hvordan du reagerer, så skal du naturligvis vise hende at det vil du ikke have. Det vil sige, at hvis hun gentagende gange smider bevidst med maden i stedet for at spise, så er hun færdig med at spise og så flytter du enten tallerken eller hende.

Din datter er ikke udspekuleret, så hun gør ikke noget "for at få sin vilje". Hvis hun er ked af det og virker meget morsyg, så skal hun naturligvis ses og høres, men det betyder ikke at du skal tage hende op hele tiden, du må gerne berolige hende på afstand "Mor er lige her, leg du bare lidt videre, hvor er din bold .." så du motiverer hende til at lege lidt selv og fortæller hende at hun trygt kan gøre det, for du er der stadig og passer på hende.

Når verden bryder sammen for hende, når det hele ramler, så er det fordi hendes hjerne ikke er modnet, ikke er udviklet nok endnu. Hun mangler simpelthen de forbindelser i hjernen der sætter hende i stand til at bevare roen og overblikket, lige se tiden lidt an. Det er hun endnu ikke i stand til. De vigtige forbindelser i hjernen dannes netop, når hunbliver mødt med lydhørhed, når man hjælper hendes lille krop med at komme ned i gear, viser hende at man forstår hende og godt kan rumme hendes frustration. Når hun føler sig forstået og gøres rolig, så klinker adrenalinen af og hun slapper af igen. Det er altså ikke det samme som at hun skal have sin vilje, men handler om at du viser hende, at du godt kan forstå at verden lige nu er svær :o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god jul og rigtig godt nytår :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---