Svar: Urolig om natten - 10 mdr.
Hejsa, jeg vil forsøge at hjælpe med et svar:o)
Når børn pludselig ændrer sovemønster skal man altid mistænke netop ørerne og også tandudbrud, som du selv er inde på. Kosten har naturligvis også en betydning, altså en overvejelse omkring hvorvidt barnet er sulten.
I forhold til din datters alder så kan den urolige søvn derfor godt skyldes ovenstående, men hun drømmer også meget. Hun oplever mange ting i løbet af dagen, som hun så bearbejder i løbet af natten, og det kan give en urolig søvn. Hvis hun er grædende og ulykkelig, så skal I naturligvis trøste hende, men er der tale om 'almindelig' uro, så kan det være en god idé at give hende lidt vand, stryge hende lidt over håret, så hun mærker at I er der og så hjælpe hende med at blive lagt ned og putte igen.
Da hun lige har væet forkølet og du mistænker ørerne, så vil det altid være en god idé at få hende tjekket af en ørelæge. Udtrykket 'en fladt tryk' kender jeg ikke, men jeg kunne forestille mig, at det handler om hvor udspilet eller spændt trommehinden skønnes at være. Hvis barnet har gentagne mellemørebetændelser, så vil man ofte vælge at lægge dræn og det hjælper mange børn.
Børn som har gentagne mellemørebetændelser vil på en eller anden måde være ...
... 'isoleret' fra omverdenen i og med at barnet har det som at have vat i ørerne og derfor ikke hører optimalt. Det har naturligvis betydning for barnets sprogudvikling og derfor kan dræn være godt.
Hos børn med øreproblemer er det derfor ekstra vigtigt at stimulere barnets sprog. Det gøres bedst ved at tale direkte og skråt bagfra til barnet, ca 10-15 cm fra øret. Hvis du f.eks. sidder med din datter på skødet og læser i en bog, så vil hun få mere ud af det, end hvis hun sidder ved siden af dig eller ligger i sin seng.
Med hensyn til kost, så spiser børn jo forskelligt. Nogle har brug for mange og små måltider i løbet af dagen, hvor andre spiser noget større portioner og trives fint på det. Det vigtigste er at din datter er glad for at spise og vokser som hun skal. Du skal naturligvis sørge for at give hende en så varieret kost som muligt, således at hun sammen med rugbrød også får lidt grønt. Det kan være ærter, majs, gulerødder, advokado, rød pebberfrugt mv. Frugt kan gives som små mellem måltider og grød er med til at holde hendes mave igang. En portion A38 er en god idé, her kan du også komme drys på eller lidt bær. Mængden af yoghurt tælles sammen med det øvrige mælkeindtag.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

