Annonce

Annonce

Brev:

Er det virkelig så svært at være 3 år?


3. januar 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Er det virkelig så svært at være 3 år?

Kære Helen

Ak ja, så er vi på banen igen....
Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores søn der blev storebror for nu snart 7 måneder siden. Jeg syntes faktisk at der var en lille forbedring på vej, men det føles ærligt talt som om vi tager 2 skridt frem og 1 tilbage. Nogle gange føles det endda som om vi tager 1 skridt frem og 7 tilbage!!!

Han er blevet meget voldelig i sin adfærd. Når han leger bliver det vildere og vildere. Jeg ved godt at specielt drenge skal have lov til at lege vildt nogle gange, men det virker utrolig destruktivt den måde han leger med f.eks. 2 biler. De bliver altid banket imod hinanden, slynget imod væggen eller smidt igennem luften. Han sidder efterhånden sjældent stille og roligt og fordyber sig i noget.
Her få dage efter juleaften er der allerede flere af hans julegaver der har taget mere eller mindre skade.

Desuden er han lynhurtig til at blive rasende og hysterisk. Et eksempel: Han havde en lang ballon som ikke var pustet op, som han satte i klemme og begyndte at hive i. Jeg forklarede ham at han skulle passe på, fordi den kunne give slip og ramme hans fingre. Han ignorede mig og blev ved. Jeg sagde igen at jeg syntes han skulle stoppe, fordi det kunne komme til at gøre ondt på hans fingre. Og hvad skete der 5 sekunder senere? Han blev ramt på fingrene af ballonen og han reagerede ved at skælde mig ud, råbe og skrige og smække med døren.

Et andet eksempel. Han var ude at cykle med sin far. Han har en lille cykel med støttehjul og et håndtag bagpå, så vi kan styre farten. Han bliver gal når vi holder ved håndtaget, så hans far forklarede ham, at han ikke holdt ved håndtaget men løb lige bagved. På et tidspunkt ramte han en kant og var ved at vælte. Heldigvis nåede min mand at gribe ham i faldet, så der skete ikke noget, udover at vores søn selvfølgelig blev forskrækket. Han reagerede ikke ved at begynde at græde, men gik derimod amok på sin far. Han både slog, sparkede og skreg.

Nogle gange når jeg henter ham i børnehaven, kan han være i det bedste humør lige indtil vi kommer ud i bilen. En dag sagde jeg nærmest henvendt til mig selv: Hold da op det ...


Annonce

... er blevet hurtigt mørkt. Hvorefter han råbte: "Nej! Det er ikke mørkt!". Nogle gange føles det som om han ønsker at være negativ ligegyldig hvad. Han griber selv den mindste chance for at få mulighed for at råbe. Hvorfor???

For nylig havde jeg en hyggestund med ham, hvor vi spillede huske-spil. Det var rigtig hyggeligt og jeg nød det. Han var stolt som en pave, når han fandt de samme kort, og vi spillede lige så længe han havde lyst til det. På et tidspunkt begyndte han at miste interessen og jeg sagde stille og roligt til ham, at hvis vi ikke skulle spille mere, så skulle vi lige have alle kortene på plads i kassen igen. Og pludselig blev den hyggelig stemning vendt, for han reagerede ved at lade armen feje alle kortene på gulvet og kastede kassen hen i hjørnet.

Hvad er det dog der sker i hans lille hjerne?

Nu er han 3 år og 3 måneder gammel. Der er ingen tvivl om at han prøver grænser af. Det gør han grundigt! Desuden er han midt i "det er min/mit alderen". Oven i det kommer at han er blevet storebror. (Bør han ikke snart have vænnet sig til at lillesøster er her og er en del af familien?) Har han bare en masse ting imod sig lige nu?

Vi er meget opmærksomme på hvordan vi tackler ham. Vi bekræfter ham igen og igen, og fortæller han flere gange dagligt at vi elsker ham. Nogle gange føler jeg faktisk at lillesøster bliver lidt tilsidesat fordi storebror kræver ekstra hensyn og opmærksomhed.

Der er ingen tvivl om at vores søn er et meget vanskeligt sted i sit liv lige nu. Vi vil så gerne gøre alt hvad vi kan for at hjælpe ham, men vi begynder snart at tvivle på vores egenskaber som forældre. Han KAN være jordens dejligste dreng. Sød, kærlig og charmerende. Hvordan får vi de sider af ham noget mere frem?????

På forhånd mange tak for din hjælp.
Godt Nytår!

Venlig hilsen

En fortvivlet mor

P.S. Vores søn er lige pludselig begyndt at stamme. Det er startet fra den ene dag til den anden. Når han skal starte på en sætning, er det som om han ikke kan få det første ord ud af munden i første forsøg. Er det også bare en periode vi skal igennem, eller kan det være mere alvorligt?

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce