Svar: Får han nok modermælkserstatning?
Kære Helle
Med den alder din søn har er rettesnoren for mængde af modermælkserstatning, at han skal have ca 1/6 af sin vægt i døgnet. På den måde ved du ud fra hans vægt, hvor meget han ca. skal have. Nogle børn spiser lidt mindre og andre lidt mere.
Med hensyn til varigheden af hans måltid, så kan det nogle gange hjælpe at forsøge med en anden type flaske og flaskesut. Da han er lang tid om at spise, går jeg ud fra at han holder flere pauser ind imellem. Pauser er gode under et flaskemåltid, men hvis han holder mange pauser får han måske mere luft i maven? I skal derfor være opmærksomme på at hjælpe ham til at bøvse godt efter et måltid.
Nogle børn bøvser med det samme og andre skal have længere tid til det. Nogle børn har det på den måde, at de efter et måltid falder i søvn og ikke kan bøvse. Når de så har sovet i 45 minutter, så begynder de at røre på sig og blive lidt urolige, fordi der er en bøvs på vej. Her ...
... kan det så være godt at tage dem op, så de kommer af med bøvsen og putte dem igen, så de sover færdigt.
Med hensyn til hans afføring, så er det rigtigt at man ikke bør rectalstimulere sit barn. Afføringen skulle gerne kunne komme af sig selv.
Med hensyn til laktulose, så siger de børnelæger, som jeg har talt med, at der ikke er problemer i at give dette til børn, heller ikke små børn. Man må give 1 ml pr kg i døgnet, men det skal naturligvis reguleres ind, så det passer til ens barn. Er barnet meget stort kan man dele dosis i to, ellers gives det en gang i døgnet.
Hos børn som får erstatning kan det nogle gange hjælpe at skifte til et andet erstatningspræparat.
Husk også at lave lidt cykle-bevægelser med hans ben og give ham lidt mavemassage, hvor du med to fingre kører i cirkelbevægelser rundt omkring hans navle (i urets retning) evt. med lidt olie eller mild creme.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

