Brev:

Stakkels storebror og stakkels mor

---

Kære Helen

Tak for dine gode svar omkring vores lille dreng, der nu er 2½ måned. Det går rigtigt godt med ham. Han er sød og nem. Det går til gengæld rigtigt skidt med vores "store" dreng der snart er 2½ år. Han har simpelthen været så jaloux. I hvert fald er det dét jeg forklarer hans opførsel med, men noget er det er sikkert også hans udvikling.

Det startede omkring 14 dage efter fødslen, hvor han blev totalt farsyg. Jeg måtte ingenting, ikke give ham sko på, ikke give ham kys osv. Jeg læste herinde at jeg skulle prøve at have noget alenetid med ham og det hjalp også. Men det er ved at gå fuldstændig i hårdknude. Han spolerer alt for vores lille familie. Han kan græde en hel dag og sige "vil ikke", "gider ikke" tusind gange.

Vi har forsøgt at gøre nogen hyggelige ting, som han kan lide, f.eks. ZOO, men måtte vende om fordi han bare græd og græd på bagsædet. Jeg synes min mand og jeg er mennesker med stort overskud, men min mand er også ved at give op. Til tider har han slet ikke lyst til at have børn og synes vi har så lidt kvalitet i vores liv. Vi snakker heldigvis godt sammen om det og prøver at se det som en investering i fremtiden.

Men vi kunne godt bruge nogen redskaber til at tackle det. ...

---

---

... Jeg er nået dertil, hvor jeg nogen gange synes han er svær at elske og jeg ved at det er mig der skal være den store og lade være med at bruge min voksne følelser, som minder om en forsmået elsker, hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg føler mig dybt såret når han afviser mig og så skal jeg prøve at sætte mig ned med et smil på og lege med Lego. Det er så svært, men jeg kan jo også mærke at det nogen gange er det der skal til.

Han vil alt selv, men er også begyndt at høre efter når vi forklarer ham at han ikke kan hælde te op til mig f.eks. Det skal tilføjes at vi har haft en fantastisk jul med familien, hvor han har leget med fætre og kusiner og haft det rigtigt godt og har været den charmerende lille fyr vi elsker SÅ højt. Og jeg har fået kys og knus. Jeg har helt klart haft den opfattelse at han dels er blevet adspredt, men også har kunnet mærke at vi 4 hører sammen og det var os der tog rundt på besøg sammen og hjem igen. Men så har vi lige haft den værste weekend nogensinde.

Hvordan får vi vores hyggelige weekender tilbage? Hvor længe bliver det her ved? Er det søskendejalousi eller er det "terrible two´s" som nogen kalder det?

Håber du kan hjælpe os inden det hele ramler sammen.

Kærlig hilsen
Signe

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---