Svar: Mad og vender sig på maven om natten
Kære Rikke
Ikke alle børn bryder sig om kartoffelmos, det er som om at det hæver i munden på dem og giver dem kvalme. Det betyder dog ikke at man skal opgive grøntsagsmosen, man kan sagtens lære barnet at spise grøntsager alligevel.
Det lyder som om at jeres datter er okay med lidt gulerodsmos, I kan f.eks. bruge lidt risgrød som basis i stedet for kartoffel og så komme gulerod på dette. I kan også bruge guleroden som basis og blande blomkål, broccoli, squash eller lignende i gulerodsmosen for at variere lidt. Når hun bliver 6 måneder vil udbudet af grøntsager være langt større end det er lige nu, så det er helt fint at starte i det små.
Nogle børn har det også bedre med baby-pulverkatoffelmos i starten og det er helt fint, ligesom I også kan forsøge med lidt mos på glas for at se om det har større interesse.
Det er vigtigt at du fortsat sørger for at tilbyde hende mælk nok i løbet af dagtimerne, så hun ikke behøver søge det aften og nat, hvor hun jo gerne skulle begynde at sove lidt mere :o) Netop hendes alder og udvikling gør at hun let lader sig forstyrre og bliver opmærksom på andre og måske mere spændende ting og derfor ikke holder ...
... koncentrationen omkring det at få mælk på helt samme måde som tidligere. Derfor slukker hun måske mere tørsten end hun drikker, hvad hun egenlig har behov for og derfor er det vigtigt, at du sørger for at få hende til at spise godt hos dig (eller supplerer med flasken) i løbet af dagen.
Hendes alder og udvikling gør også at hun naturligt sover mere uroligt, får sig lagt i stillinger som hun endnu ikke mestrer helt at komme væk fra. Hun øver sig motorisk både i dagtimerne og om natten i søvne og derfor har hun brug for hjælp til at blive lagt rigtigt igen, når hun vågner om natten og skal her lulles videre i søvn. Hun drømmer også mere, er langt mere opmærksom på hvad der sker om dagen og alt hvad hun oplever skal bearbejdes i søvne. Hendes natlige uro hører således alderen til.
Det er vigtigt at du ikke automatisk giver hende bryst eller sut natten igennem, men at du i stedet forsøger at hjælpe hende videre i søvnen netop med stillingsskift, kærtegn og beroligende ord. Så hun på den måde får nogle gode sovevaner og stille og roligt lærer at sove uden din afhængighed.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

