Svar: Uro i søvnen
Kære Maja
Det kunne godt lyde som om at din datter er parat til lidt mere skemad og at du således godt kan begynde med 3 måltider dagligt. Når hun bliver 6 måneder vil du kunne variere hendes indtag yderligere, hun kan her begynde med grovere grødtyper, flere forskellige slags grøntsagsmos, lidt kød og fisk i mosen osv. som alt sammen vil mætte hende mere om dagen og gøre at hun ikke længere ernæringsmæssigt behøver søge mælk om natten.
Derudover tænker jeg at din datter også gennemgår en stor udvikling, hun bruger sig selv mere og mere fysisk både om dagen og om natten (i søvne) men hun mestrer endnu ikke selv at få sig vendt, når hun får lagt sig i en ubekvem stilling. Det går fint med at trille lidt omkring, men så ligger hun der og har behov for din hjælp til at blive lagt rigtit igen.
At hun vågner om natten er således også udtryk for et behov for hjælp til stillingskift samt bearbejdelse af nogle af de mange indtryk hun får i løbet af dagen. Hun drømmer, alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme og derfor vil hun mere eller mindre i søvne også ligge og småklynke, smaske lidt og være urolig - ikke et udtryk for at hun skal op, have mad eller andet, men snarere et udtryk for at hun skal beroliges og lulles lidt videre ind i næste søvnfase.
Når jeg ser din plan for dagen, så ser det umiddelbart ud som om at jeres datter sover en del i løbet af dagen og at hun også sover meget sent, når hun først vågner fra sin eftermiddagslur kl. 17 ... Det kan sagtens være et reelt behov, men det kan godt betyde at hun så ikke sover så meget om natten, som hun ville gøre, hvis hun sov ...
... mindre om dagen. Man skal derfor overveje om hendes opvågninger og lette søvn om natten skyldes hendes måde at sove på om dagen.
De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun to lure dagligt, som I også beskriver at jeres datter sover. Det er rigtig fint. Ofte vil lurene sammenlagt vare 3-4 timer og om natten vil barnet sove måske 10½ time. Jeres datter sover ca 12 timer om natten og ca 4-4½ time i løbet af dagen - altså betydeligt mere end gennemsnittet. I kan derfor overveje om I skal forsøge at afkorte hendes dagslure lidt ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Forsøge med lidt grød, evt. med frugtmos, som topping, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover her 1-1½ time
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske med mme
og puttes til middagslur ca kl. 13.30-14, sover her 1½-2 timer.
Eftermiddag 16-16.30: Flaske med mme
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Bades, gøres klar til natten
Puttes med en flaske mme eller vælling kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Nat 23.30-05: Sover uden mælk
Som du kan se indgår der i denne plan fortsat flaske ca. 6 gange dagligt og de fleste børn vil ved siden af deres skemad i denne alder drikke meget mælk. Det vil sige op mod ca 1000ml, fordelt på ca 6 flasker. Nogle børn klarer sig dog også fint med mindre - men et minimumsindtag på 750ml er en god rettesnor for en stor og fin pige som din :o)
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

