Annonce

Annonce

Svar: Mad igen igen - 6 mdr.


5. januar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Charlotte

Jeg kan godt høre at det går lidt langsomt hos jer med skemaden, der er dog fremskridt og det er dejligt at Anabell nu er begyndt at spise skemad og også nyder at få lidt i hånden :o)

Du skal naturligvis være opmærksom på hvor store mængder mad du giver hende i forhold til, hvad du kan få i hende af mælk. Jo mere skemad, jo mindre mælk og netop mælken er fortsat meget vigtig. De fleste børn vil have behov for mindst 750ml mme dagligt ved siden af skemaden, når de er 6 måneder gamle og derudover kommer så den mælk, der indgår i madlavningen. Det kan derfor være en god idé at holde mængden af skemad lidt nede for at give mere plads til mælk ...

Et minimumsindtag af mælk ligger efter min mening på 500ml dagligt. Det er ikke optimalt men det er okay, fordi det giver hende kalk, vitaminer og mineraler som hun jo netop har behov for. Hvis det ikke lykkes at få hende til at drikke mme i dagtimerne, så må du udnytte lysten om aftenen og natten og sørge for at hun så vidt muligt får sit behov dækket af en flaske aften, sen aften og tidlig morgen. Hvis du kan få hende til at drikke bare 150ml de 3 gange, så er de 450ml dækket ind og så må du prøve at få lidt ekstra i hende i løbet af dagen.

Jeg tror heller ikke hun bryder sig om smagen af mme og det er fint at I forsøger med lidt forskellige produkter, så hun måske tilsidst accepterer det. Det er også en god idé at forsøge med lidt vælling, som fås med forskellig smag og måske derfor er lidt mere interessant.

Og så vil det være helt fint, hvis I nu begynder med lidt mere smagfuld mad, altså mad med lidt kød, fisk, sovs osv. som smager af lidt mere. Nu hvor hun er 6 måneder gammel må hun jo få rigtig meget og I kan om aftenen fint tilbyde hende skemad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser - naturligvis moset så det i konsistens passer til hendes alder.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske

Morgen 7.30-8: Grød ...


Annonce

... af forskellig slags, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden - blød frugt som appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende hun kan sidde og sutte på og suge lidt saft ud af. Vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, prøv med mos fra glas, det er let og praktisk og der findes rigtig meget forskelligt. Tilbydes også agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gnaske lidt i og opbløde med spyt. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt som om formiddagen, kom evt. lidt mme på frugtmosen så det bliver som en 'gammeldags frugtgrød med mælk'. Vand af kop. Tilbydes også gerne lidt flaske om eftermiddagen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Grøntsagsmos og lad hende få lidt af jeres søvs på mosen, så hun kan smage den mad hun også kan dufte og se I andre spiser. Tilbyd også her lidt brødskorper eller lignende at gumle på og opbløde med lidt spyt, vand af kop.

Puttes til natten med en flaske kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Hvis hun nægter mme fuldstændig, så kan du forsøge at komme lidt sukker i fordi den søde smag måske vil passe hende bedre og hun så vil acceptere. Hvis hun stadig ikke vil have sin mælk, så må du drøfte det med lægen. Hendes mælkeindtag er vigtigt i forhold til hendes udvikling, opbygning og styrke af hendes knogler osv.

Det er fint at bruge mme i maden, så hun på den måde får lidt ekstra, men det er ikke nok alene. Det er vigtigt at også hendes væskebehov dækkes - så at få flasker handler ikke kun om at hun skal have mælk, men også om at hun skal have nok at drikke og hun er stadig så lille at det vil knibe med at få væske nok, hvis hun skal drikke det hele af en kop.

Der er ikke andet for end at du må blive ved med at forsøge som du gør og lykkes det ikke, så må du have lægen ind over for at vurdere, hvad der så skal ske.

Fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce