Svar: Rhesus negativ og gravid
Kære Louise
Tak for dit brev og tillykke med at du venter dig, hvor er det dejligt! Det er bestemt ikke et dumt spørgsmål du stiller og jeg vil meget gerne fortælle dig lidt om det :o)
Vi har alle forskellige typer blod, ligsom vi også har forskellige farver øjne, forskellig farve hår osv. De forskellige blodtyper er karakteriseret ved, at de hver for sig har et særligt antigen i overfladen af de røde blodlegemer. Der findes mere end 300 forskellige blodtypeantigener og 26 forskellige blodtypesystemer, der kan kombineres på et utal af måder.
Det blodtypesystem der kaldes AB0 og Rhesus er det, der har betydning, når vi normalt taler om behov for blodtransfusion osv. og det man interesserer sig for, når en kvinde bliver gravid. Barnet du venter i maven vil jo være 50% mor og 50% far.
Det betyder at hvis du er Rhesus negativ og din mand er Rhesus postiv, så vil der være en risiko for at dit barn er Rhesus positivt ligesom far. Du vil altså være en Rhesus-negativ kvinde der bærer et Rhesus-positivt barn og det er det, som man er opmærksom på og som kan give problemer.
Du deler ikke blod med dit barn, men næring og affaldsstoffer udskilles via en tynd membran i moderkagen og der kan i den forbindelse ske en overførsel af barnets blod til moderens. Hvis det sker, så vil man som kvinde begynde at udvikle antistoffer overfor rhesusantigenet. Dette kan ske hvis der er tale om en abort, hvad enten den er spontan eller provokeret, eller det kan ske i forbindelse med fødslen.
Når man som kvinde har dannet antistoffer mod Rhesusantigenet, så vil disse stoffer være i din krop næste gang du bliver gravid og de vil kunne passere moderkagen. Hvis barnet man venter næste gang er Rhesus-positivt, så vil antistofferne kunne angribe ...
... barnets røde blodceller, hvilket kan føre til det man kalder Rhesusimmunisering hos barnet.
Det er altså ikke ved første graviditet/fødsel der er problemer, men ved næste og netop derfor har du i forbindelse med din tidligere abort fået en indsprøjtning, det der hedder Anti-D. Denne indsprøtning blev indført i Danmark i 1969 og bliver givet til alle Rhesus negative kvinder, der har født et Rhesus Positivt barn eller haft en abort. Det er altså en forebyggelse der har været anvendt i Danmark i mere end 30 år.
På grund af denne faste forebyggelse og store opmærksomhed, så sker der ofte ingenting, når man er Rhesus-negativ mor og føder et Rhesus-positivt barn. Der er normalt helt styr på det, og det er derfor din læge har slået det lidt hen :o) Det betyder dog ikke at man ikke skal være opmærksom og derfor vil du sandsynligvis også få taget nogle blodprøver i løbet af graviditeten, for at tjekke, hvordan det ser ud. Prøv at tale med lægen eller jordemoderen om det.
Trods forebyggelse og stor opmærksomhed, så sker det stadig en gang imellem, at barnet får problemer med Rhesusimmunisering. I lette tilfælde vil barnet få gulsot, men i svære tilfælde vil barnet få blodmangel og det vil være nødvendigt at give barnet blodtransfusion. Ofte allerede imens det ligger inde i maven og/eller også når barnet er blevet født.
Det er relevant at være opmærksom på blodtype når man er gravid og det er vigtigt at blive undersøgt osv. som du er blevet. Men det er ikke noget du skal gå og være bange for, det er som sagt noget man er opmærksom på og ved rigtig meget om :o)
Er barnet i din mave Rhesusnegativt ligesom dig selv er der ingen problemer.
Håber du hermed er blevet lidt klogere, og lidt mere rolig, rigtig meget held og lykke fortsat :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

