Svar: Mavekneb og taber sutten
Kære Stine
Det afføringsmønster du beskriver tyder på at din datter i øjeblikket har lidt uro i maven, det kan være fordi hun har slugt noget vand i svømmehallen, det kan også være en virus. Der er ikke så meget at gøre ved det ud over at sørge for at hun får masser af væske (mælk) og derfor forsøge at lægge hende til lidt hyppigere end ellers.
hvis hun får feber eller pludselig virker sløv, ikke vil spise og generelt virker anderledes end hun plejer, så skal hun ses af lægen og her evt. have taget afføringsprøver. Men så længe hun i øvrigt er upåvirket, så er det fint nok at se tiden lidt an :o)
Med hensyn til sut, så er det fint at jeres datter kun får sutten, når hun skal sove. Det er tilgengæld en rigtig dårlig idé, hvis I kommer ind i en rytme, hvor du putter sutten i munden på hende hele natten igennem.
Når hun sover, bliver kroppen naturligt mere afslappet og kæben falder også ned - derved ryger sutten ud. Det er helt naturligt, det ville den også gøre, hvis vi sov med sut. Samtidig vågner vi alle 10, 15, 20 gange på en nat, vi ...
... drømmer lidt, skal lige skifte lidt stilling, have rettet lidt på dynen osv. og så sover vi videre. Når din datter har disse små opvågninger, så skal du derfor forsøge at berolige hende med kærtegn og lidt beroligende ord "sssyyyy" elller "sssååå" og på den måde forsøge at hjælpe hende lidt videre i søvnen uden at få en sut. Nogle gange skal du også bare lade hende ligge, un kan sagtens ligge og småklynke lidt, smaske, søge som om hun er sulten osv. men hun sover og skal bare have lov til at sove videre.
Det er altså en rigtig god idé at forsøge at finde nogle søvnvaner, hvor hun trygt og roligt puttes til natten og her må hun som sagt gerne få en sut, men hun skal ikke derefter have sut hver ½ til hele time - så ender det med vanebetinget afbrudt søvn, som handler om at hun ikke kan sove videre uden sutten og derfor bliver afhængig af at du putter den i munden på hende hele natten. Det kan du så blive ved med til hun i en alder af ca 10 måneder måske kan klare det selv ...
Fortsat held og lykke med hende, håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

