Brev:
Blefri og motorik

Kære Helen
Håber, at du er kommet godt ind i det nye år!
Jeg skriver denne gang vedrørende begge mine børn.
Den store (lige straks 4 år) har flere gange sagt, at hun ikke ville have ble på om natten mere (flere af veninderne er blefrie om natten). Så på trods af dit råd om det modsatte, prøvede vi så i julen, at fjerne nattebleen. De første to nætter gik det rigtig fint og der var ingen uheld. Men siden har der ca. hveranden nat været 1 uheld i løbet af natten. Og nu spekulerer vi selvfølgelig på, om vi alligevel skulle have ventet og om vi evt. skal give hende bleen på igen, indtil hun af sig selv er tør om morgenen. Hun kommer på toilettet når vi går i seng og vågner selv igen ca. 05 for at tisse. Men der er altså alligevel, mellem ca. 22 og 05, en enkelt smutter.
Det andet spørgsmål gælder min søn på 7 måneder. ...
... Han er motorisk meget mere sent ude end min datter var. Hun var på nuværende tidspunkt vidt omkring i huset. Min dejlige lille dreng (vejer nu ca. 10 kg og bruger str. 80 i tøj) ligger og triller rundt om sig selv, frem og tilbage og i cirkler. Han hopper ikke på mit skød og kan endnu kun sidde selv i et halvt til et helt minut. Skal jeg være bekymret over den store forskel i den motoriske udvikling?
Med hensyn til spisning og 'sovning', som jeg før har skrevet om, vil jeg bare sige, at det kører som det skal. Han falder i søvn med det samme om aftenen og han vågner kun en gang mellem 19 og 08 for at blive ammet. Og spiser masser af mad i løbet af dagen. Han spiser, hvad vi spiser. Det eneste jeg ikke serverer for ham er ris og pasta, det mener jeg man skal vente med???
På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen
Viktoria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.