Brev:
Ligger vågen og snakker om natten

Hej
Jeg har en datter på lidt over 5 måneder som har for vane at vågne om natten og ligger og snakker, og det er ret højt og meget.
Det var ellers gået så godt de sidste par uger hvor hun har været syg og jeg tænkte nu er det slut. Men så begyndte hun i nat igen. :-(
Inden hun blev syg stod det på i ca. 1½ md. flere gange om natten.
Det vil sige det er ca. 2 - 2½ md. siden hun startede.
Problemet er også at hun ikke kan falde i søvn uden sutten og derfor ved jeg en af os skal ind til hende for at give den, jeg ville af og til også ønske at hun selv kunne falde i søvn uden eller tage den selv, men det kan hun slet ikke.
Jeg kan ikke finde ud af hvordan vi skal få hende til at stoppe med det snakkeri. Vi har prøvet at give hende sutten med det samme, men det virker ikke, hun snakker bare videre.
Vi har også prøvet at give den når hun begynder at græde efter den, men så ligger vi alle 3 vågne ...
... og egentlig venter på det.
Før hun blev syg hvor det stod på hver nat, var det flere gange om natten. Og nu frygter jeg det bliver sådan igen.
Jeg kan også mærke på hendes humør næste morgen at hun er træt og pyldret, som om hun ikke er ordentlig udhvilet - og jeg tænker gad vide hvor længe hun har ligget vågen, og så sover hun flere timer om dagen. Det er jo også fint nok, men der skal jo ikke vendes om på dag og nat.
Det skal siges, vi står aldrig og snakker med hende, om natten. Det skal bare være kedeligt, så hun ikke har lyst til det.
Hun spiser heller ikke mere om natten, har ikke gjort det en måneds tid nu.
Hvordan vender vi hende af med at vågne og snakke og hvordan kan hun falde i søvn uden sutten. Ikke fordi vi vil vende hende fra sutten, blot mindske behovet. Jeg er ved at blive tosset og tænker det aldrig stopper.
Håber så meget du kan hjælpe!!.
Mange kærlige hilsner
Erika
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.