Svar: Rugbrød og mælk
Kære Jane
Det er en god idé at vælge brød uden hele kerner, men som samtidig er fiberholdigt. Det brød du vælger til din dreng skal være tungt i det, og lavet af groft mel. Men det betyder som sagt ikke, at du skal vælge brød, hvor du kan se de hele kerner.
Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Kostfibre får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.
Mange rugbrød og grovbrød indeholder hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring.
De fleste børn vil være i stand til at tygge og bearbejde hele kerner i brød, når de er omkring 1½ år. Du må derfor forsøge dig lidt frem - man kan jo finde en mellemting, hvor der er knuste og lidt hele kerner, så I på den måde alle kan spise det samme brød.
Jerndråber anbefales normalt fra 6-12 måneder og derefter behøver man normalt ikke tilbyde ekstra tilskud af jern. Når børn er 12 måneder regner man med at de spiser så varieret og spiser så meget familiemad, at deres behov kan dækkes via kosten. Hvis barnet har behov for ekstra jern, vil dette blive ordineret af lægen og du kan tale med jeres læge om det, når din dreng skal til 1 års undersøgelse.
Hvorvidt et par skefulde mme i havregrøden er tilstrækkeligt, afhænger helt af hvor meget vand du kommer i grøden. Mængden af pulver skal passe til mængden af vand - ligesom når du blander en flaske.
Med hensyn til mælk og reaktioner på dette, så synes jeg også du skal drøfte dette med jeres læge og her få en vurdering af, hvorvidt jeres dreng skal fortsætte med modermælkserstatning. Det er lægen, som er bedst til at vurdere, hvorvidt der er ...
... tale om mælkeallergi eller laktoseintolerance og det er vigtigt ikke at sætte jeres dreng på en diæt, hvis ikke der er belæg for det. Derfor er det vigtigt at lægen er med på banen og hele tiden vurderer, laver de undersøgelser der er nødvendige osv.
Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn og det er mælkeproteinerne, som barnet ikke kan tåle. Det er ofte børn under 1 år som udvikler mælkeallergi og symptomerne er ofte opkastning og diarré, eksem og reaktion fra øjne og næse/luftveje i form af høfeber eller f.eks. astma.
Symptomerne vil ofte komme kort tid efter at barnet har spist eller drukket noget med mælk i, men reaktionen kan dog også vise sig senere.
Den eneste behandling af mælkeallergi er en mælkefri diæt og det vil sige at alt mælk skal udelukkes fra kosten. Når barnet ikke længere får mælk, så vil symptomerne forsvinde.
Man kan også være overfølsom over for mælkesukker (laktose), som også findes naturligt i mælk. Det handler ikke om allergi, da kroppens immunsystem ikke er involveret. Overfølsomhed overfor mælkesukker/laktose skyldes derimod, at man har for lidt af det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så man i større eller mindre grad ikke kan optage mælkesukker. Symptomerne her er mavesmerter og diarré. Overfølsomhed over for mælkesukker kaldes også laktose-malabsorption eller laktose-intolerans.
Da jeres dreng tåler mælk i små mængder, kunne der måske være tale om laktoseintolerans og ikke mælkeallergi, men som sagt er det jeres læge, som skal vurdere dette.
Alt efter hvad han indtager af mælk og hvad problemer han har, så må det vurderes, hvorvidt det vil være relevant at tilbyde ham kalktilskud eller om han kan dækkes via kosten.
Med hensyn til at vågne om natten og have behov for hjælp til stillingsskift, så ses dette ofte især i 6-9 måneders alderen, hvor barnet motorisk bevæger sig meget og også øver sig i søvne, men stadig ikke er god nok til at finde en god stilling at sove videre i. Når et barn er omkring 1 år og ofte kravler, rejser sig, går rundt osv. så plejer det ikke være på grund af stillingskift at barnet vågnet om natten. I stedet kan det handle om drømme, behov for tryghed, forkerte søvnassociationer osv.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.