Annonce

Annonce

Svar: Ondt i maven, bange for ting som ikke er der og ny seng


11. januar 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Trine

At din datter har ondt i maven i forbindelse med måltider, lyder som du selv er inde på, som en reaktion på at hun er sulten og det måske er lidt lang tid siden hun har spist og at maven derfor reagerer, når der kommer mad ned. Prøv derfor med små hyppige måltider, så hun ikke går rundt med tom mave for længe - det kan være lidt frugt, en bolle eller lignende, hun en gang imellem får som mellemmåltider.

Hun lyder upåvirket i øvrigt, har ingen problemer med sin afføring, klager ikke i løbet af dagen, virker ikke syg eller til at have ondt på andre tidspunkter, virker fuldstændig sund og rask - det lyder som om at I roligt kan se det lidt an.

Hendes gråd og uro ved at være på værelse alene hører alderen til og det kan både skyldes hendes øgede opmærksomhed på verden og det at skulle 'klare sig selv', den øvede selvstændighed og den usikkerhed der følger med der. Det kan dog også være netop overbo og nabo som hun hører. Børn bliver ofte bange for lyde de ikke kender og ikke kan forholde sig til og det kan være meget forskelligt. Det kan være pludselige opståede lyde, som en maskine der går igang, en voldsom motor der starter, en tallerken der ryger på gulvet med et brag, en høj mandelatter - hvad som helst, der er uventet og som barnet ikke kan forbinde med noget det kender. Det er meget normalt at børn bliver bange og græder i disse situationer og netop lyde der stammer fra naboer, overboer osv. kan måske være svært at forholde sig til, når man ikke er mere end 2½ år ...

Måske kunne du låne nogle bøger om at bo i lejlighed, hvor hun kan se at der bor nogen ovenpå, ved siden af, neden under osv. ...


Annonce

... og så tale med hende om at sådan bor I. Hvem der bor de forskellige steder og at I kan høre dem, ligesom de også nogle gange kan høre hende, hvis hun råber højt og at det er derfor mor nogle gange siger "shhh". Det at tage udgangspunkt i en bog, en fortælling og så drage paralleller til sin egen hverdag er ofte meget givende for børn.

Med hensyn til skift af tremmeseng, så vil det normalt være passende, når barnet begynder at klatre over sine tremmer. Det er ofte tegn på at hun ikke vil ligge bag tremmer mere og rent sikkerhedsmæssigt er det så en god idé at tage hende ud af sengen og give hende en åben seng.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg synes det er for tidligt at få en høj seng i to plan, når man kun er 2½-3 år gammel. Mange børn vil i 3 års alderen søge forældrene om natten, når de vågner af en ond drøm og det kan være rigtig svært at kravle ud af en køjeseng, når man ikke er ældre og er træt og halvtsovende. Det giver risiko for faldulykker og jeg synes det er for tidligt. Der er dog ikke nogen der siger, at I ikke kan give hende sådan en seng, så man ikke behøver investere i flere senge end højst nødvendigt, men så skulle man måske lave en midlertidig løsning, hvor hun sover under sengen indtil hun er klar til at flytte op i øverste køje. Mange af de høje børnesenge med rutsjebaner, prinsessehimmel osv. har jo legerum underst og dette rum kunne man måske udnytte som soveplads indtil hun er klar ... Den øverste seng kan så bruges til leg om dagen og hun kan øve sig i at klatre op og ned og blive helt fortrolig med dette.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Rigtig god weekend herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce