Brev:
Pædagogerne blander sig og lidt om mad
Hej Helen
Lige et par spørgsmål vedrørende vuggestuen. Overordnet set går det fint med Zacharias i vuggestuen, omend han er meget ked af det lige når vi siger farvel om morgenen. Det lader dog til at det går hurtigt over, men det er godt nok meget hjerteskærende.
Det er sikkert helt normalt, men jeg undrer mig over og skal i hvert fald lige vænne mig til, at de blander sig så meget i vuggestuen. Først blandede de sig i, at Zacharias fik 2 flasker mme om dagen, som de siger ”skal han da have noget mere fast føde”. Jeg forsøgte, at forklare dem, at han skal have 400 ml mme om dagen for at få jernbehovet dækket, men det var som om de ikke rigtig troede på det jeg sagde.
Og så har de også mange kommentarer til hans madpakke. Zacharias er nok lidt kræsen, så indimellem giver jeg ham ting med i madpakken, som han tidligere har afvist. Er det en forkert måde at gøre det på? Nå, men så skal de altid fokusere på det negative og siger ting som ”det laks han havde med i dag kunne han godt nok ikke lide, har han virkelig spist det derhjemme?!?” og ting i den dur. Og fordi Zacharias er lidt kræsen gør det, det svært at finde på ting at give ham med i madpakken. Han gider ikke længere spise boller og han kan ikke lide ost i nogen afskygninger, så hvad skal jeg så give ham med til at spise om eftermiddagen?
Hidtil har han fået en lille yoghurt og noget frugt med samt en bolle (i håb om han ville spise den), men så skal jeg også høre på pædagogernes kommentarer om, at jeg ”virkelig skal passe på med al den sukker, der er i frugtyoughurt”, suk suk suk. Jeg var egentlig bare glad for, at han overhovedet gad spise youghurt, for han har nemlig ikke kunnet lide det tidligere og jeg vil jo gerne have, at han får noget mælkeprodukt.
Har du nogen idéer til, hvad jeg så kan give ham til eftermiddag? Han kan jo ikke spise rugbrød hele tiden... Og han kan ikke lide youghurt naturel med frugtgrød i... Det har jeg prøvet og det bliver spyttet ud.
En anden ting er, at Zacharias i perioder ikke gider sine rugbrødsmadder og her mener pædagogerne så, at han har regnet ud, at hvis han afviser rugbrødsmadderne, så laver de øllebrød til ham. Jeg ...
... sagde så, at så vidt sundhedsplejersken har orienteret mig, så tænker børn i 11-måneders alderen ikke så udspekuleret, at ”hvis jeg nu ikke gider spise rugbrød, så disker de nok op med noget andet”. Men det har jeg måske ikke ret i? Da jeg sagde, hvad jeg havde fået fortalt sagde de bare ”nå, det er absolut ikke vores erfaring, det er helt tydeligt, at Zacharias ved, at vi giver ham øllebrød når han ikke spiser rugbrød”. Hvad siger du til det Helen? Har de ret i det?
Og en sidste ting... Jeg har 2 gange været ude for, at jeg har hentet Zacharias og så har han været alene ude på fællesgangen uden en voksens opsyn. Er det normalt i vuggestuer? Skal der ikke hele tiden være en voksen hos ham, når han ikke er ældre end han er? Det gjorde i hvert fald ondt i hjertet på mig, at se ham der helt alene gå langs væggen. Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor længe han bare har stået der helt alene. Stadig nu kan jeg næsten begynde at tude ved tanken.
Når de kan høre jeg kommer gående ned langs gangen og siger hej til min søn, kommer der så hurtigt en pædagog frem fra hvor det nu end er de har været og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor de ikke lige kan tage ham med på armen. Jeg har endnu ikke sagt noget, men synes du det er i orden, at lade et barn i Zacharias’ alder være uden opsyn?
Mine sidste spørgsmål drejer sig om mad. Zacharias er ikke særlig god til at spise mad, der skal tygges godt på før man synker det og det er efterhånden blevet noget besværligt for mig at finde på ting at give ham til aftensmad. En aften lavede jeg fx. nogle kartofler i ovnen og bare det, at de var lidt sprøde i overfladen var nok til, at han spyttede dem ud. Han er heller ikke særlig vild med oksekød, så når jeg laver enten lasagne eller pasta med kødsovs er det meget små mængder han får indenbords.
Til gengæld er han rigtig glad for fisk, især rødspætte og laks er han rigtig glad for og fiskefrikadeller vil han for det meste også gerne spise. Men hvordan kan jeg træne ham til at tygge bedre? Jeg kan jo ikke lave kartofler og sovs og laks hver aften... Har du nogle gode idéer her?
På forhånd tusind tak for svar.
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!