Svar: Urolig søvn, opvågninger, flasketider
Kære Mette og Co.
Tak for dit brev og velkommen til, dejligt at høre, at du nu har fået lyst til at stille dit eget spørgsmål :o)
Det lyder som om at Benjamin og Christoffer trives og udvikler sig rigtig godt. De er forskellige som søskende nu engang er og det er helt fint, det stille dog også ofte lidt ekstra krav netop omkring søvn. Det er jo praktisk, hvis de følger nogen lunde samme rytme og ikke vågner på skift .. så der er ingen tvivl om at hvis man har søvnmæssige udfordringer med et barn, så har man ofte flere udfordringer med tvillinger.
Når jeg ser din plan for dagen, så fremgår det at drengene kun får 2 flasker mme dagligt ialt ca 400ml. Det synes jeg lyder til at være i underkanten, som minimum synes jeg de skal have 600ml med den alder de har nu, faktisk gerne lidt mere - men det kan naturligvis suppleres ved at komme mme i deres grød og mos. Det giver dog ikke helt det samme som at få flaske, der er jo også tale om væske behov. Det kan derfor godt være en idé at se på deres indtag af mad og mælk generelt i løbet af dagen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 6.30: Flaske, det er fint, hvis de bare drikker 100ml, så burde der stadig være plads til havregrøden.
Morgen 8: Havregrød lavet med mme, sødmælk, mme eller vand af kop.
Tilbydes lidt frugtmos, samt frisk frugt i hånden
Puttes til formiddagslur kl. 9-9.30 ligesom nu. Hvis de ikke når at få frugt inden luren, så giv dem lidt frugt, når de vågner af luren.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Tilbydes ved siden af små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Det er fint at de allerede er i stand til at tygge lidt brød, grøntsagsmosen er dog stadig vigtig. Vand af kop.
13.00 frugt
13.30 eftermiddags lur
Eftermiddag 15.30: Du kan overveje om ikke de har brug for at få bare ...
... 100ml mme når de vågner af deres middagslur.
Kan herefter tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, kan også tilbydes en lille smule flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. De må f.eks. gerne få kartoffelmos og millionbøf, laks, fiskefrikadeller eller almindelige frikadelle - indmaden af en frikadelle kan moses i grøntsagsmosen, de kan få 'boller i karry' de kan spise ris med sovs, kødboller osv. Det er stadig vigtigt at tilbyde dem moset mad og så også begynde med lidt mad i stykker - det kan være kartoffelbåde, kogte blomkål eller broccolihoveder de selv kan sidde med i hånden og gnaske i. Vand af kop.
Puttes til nat med en flaske mme ca 19.30-20
Sen aften 23.30: Flaske med mme og sover til næste morgen tidlig.
Ud over at se på planen for dagen og deres behov for mad og mælk, så lyder det også som om at drengene er godt igang med at bruge sig selv motorisk. Det betyder at de har en naturlig motorisk uro og øver sig både når de sover og når de er vågne. De får sig derfor lagt i nogle stillinger, som de endnu ikke mestrer at komme væk fra og har derfor naturligt brug for hjælp til stillingsskift i løbet af natten.
Det er også, som du er inde på, naturligt at de i kraft af deres øgede motoriske udvikling og alder begynder at opleve mere og får flere og flere stimuli i løbet af dagen. Alt hvad de oplever skal bearbejdes i drømme og derfor sover de også urolig - det er som du beskriver ofte sådan at barnet klynker, smågræder, virrer med hovedet, sparker og ligger uroligt - men det sker i søvne og der falder ro over barnet igen. Ofte hjælper det bedst bare at lægge en hånd på kroppen og hjælpe til fysisk ro imens man siger "sshhh" som er en lyd de fleste børn kender :o)
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med begge drenge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

