Svar: Problemer i Singapore
Kære Camilla
Med den alder din datter har, så må hun få rigtig mange forskellige slags fødevarer og kan også få lidt frisk frugt i hånden som du også forsøger med. Det er naturligt med til at motivere hende til at spise, men er også med til at give lidt ekstra væske.
Hendes behov for mælk er dog fortsat stort og bør stadig udgøre en større del af hendes indtag end det hun får som mere fast føde - mælken er altså fortsat hovedindtaget. Du fortæller at din datter ikke gider drikke vand og det er helt fint at du tilbyder hende modermælkserstatning, hun har brug for den næring der er i mælken.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen ved siden af 3 måltider skemad have behov for at få 5-6 flasker dagligt. Ofte ligger indtaget på mellem 750-1000ml mælk, naturligvis afhængigt af hvor meget skemad de spiser. Din datter får i følge din plan kun 3 flasker dagligt og det synes jeg lyder som for lidt - også selvom hun drikker 200ml af gangen. Det er sandsynligvis derfor du også oplever at hun er svær at få til at sove om dagen og oplever at hunhar svært ved at undvære mælk om natten ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende blød frugt som hun kan sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur kl ca 10 som nu. Det gør ikke noget, hvis hun kun drikker 50-100ml mme, det tæller også med.
Frokost 12: Grøntsagsmos ...
... med kød eller fisk og tilbydes igen agurkeskiver, brødskorper eller lignende i hånden.
Tilbydes igen flaske, igen tæller 50-100ml mme med og fylder op inden hun så puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes flaske med mme som nu og tilbydes også frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen. Hvis hun virker meget sulten og der går lang tid inden aftensmaden, så vil det være fint at give lidt grød med frugtmos om eftermiddagen efterfulgt af flaske.
Har måske behov for en powernap
(Aften 18: Hvis hun ikke har fået noget særligt om eftermiddagen er hun evt. sulten på dette tidspunkt, det kan være svært at vente til 19.30)
Aften 19.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, begynder at få mere og mere af jeres mad, lidt sovs, lidt ris osv. vil hun måske synes om. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske kl. 21-21.30 som nu
Sen aften/tidlig nat 24-01: Behov for yderligere en flaske.
Med den alder jeres datter har, så vil det at sove igennem svare til at hun sover mellem 5-7 timer uden at få mælk. At hun tidligere har kunne sove 7 timer har været meget priviligeret for jer, det kan man ikke regne med, når hun ikke er ældre.
Jeg håber at ovenstående giver en idé om hvad du kan forvente af en pige på kun 6 måneder, hvad hendes behov for mad og især mælk/væske er og hvordan I således kan få vendt situationen hos jer. Mere mælk i løbet af dagen er nødvendigt for at kunne undvære det om natten - hendes mælkebehov er nok større end du lige umiddelbart tror :o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

