Brev:
Dreng på 4 mdr. med søvnproblemer

Jeg har en dreng på 4 mdr. som de sidste 2-3 uger har sovet meget dårligt både om dagen og om natten.
Den første uge tillagde vi det, at han var ved at få tænder i undermunden, så blev han syg med forkølelse og feber og er nu fortsat lidt snottet og med ca. 37,7-37,8 konstant i feber både morgen og aften. I løbet af dagen sover han kun en ½ time - 1 time ad gangen 2-3 gange og natten vågner han med 2-3 timers mellemrum og vil ikke nøjes med sutten men have bryst, hvor han også spiser fint.
Før alt dette, sov han gerne ca. 2 timer i stræk om formiddagen og 2x1 time om eftermiddagen. Sengetid var mellem 19-20, hvor han fik bryst kl. 22 og sov til ml. 02-03, fik bryst og sov til 07.
Jeg har forsøgt at skubbe sengetiden, men uden indvirkning på nattesøvnen.
Han er en stor dreng og vejer nok ca. lidt over 8 kg og ...
... måler 66 cm. (ved 12 uger 7600 g og 64 cm)
Pga sygdommen har han den sidste tid heller ikke sovet udenfor og jeg har heller ikke ville gå en tur med ham, da han så skulle klædes varmt på, hvilket med feber ville give et problem, når vi kom hjem og han skulle sove indenfor.
Han tager ikke så godt sutteflaske længere (forsøgt med kamillete).
Mit spørgsmål er om det er pga sygdom at han sover dårligt (vågner jo noglegange pga hoste), eller fordi han er sulten og i såfald, hvordan kommer jeg tilbage til en mere sund rytme for både ham og jeg? Hvis jeg evt. skulle begynde på lidt grød (han er meget interesseret i vores mad og griber ud efter vores krus, når vi drikker), hvornår skal det så være og skal det være før/efter bryst?
Jeg håber, du kan hjælpe, da det er ved at være ret frustrende.
Med venlig hilsen
Linda
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.