Brev:
Sove sammen med lillesøster?

Hej.
Vores lille pige er nu 4,5 måneder. Det går meget bedre med hende, og hun tager som oftest sin flaske uden problemer. Men rejsen har været lang og sej! Hun spiser nu Enfamil AR og det trives hun godt med. Hun har på eget initiativ sat sit forbrug op og spiser nu ofte over 1000 ml. i døgnet. Lillesøster sover fantastisk om natten. Har flere gange sovet fra kl. 20 og til kl.7 uden opvågninger - det er jo helt vildt! Hun er dog begyndt at vågne kl. 1 for at spise. Vi tolker dette som om, at hun så småt er klar til noget der mætter mere. Hun kan nogen gange om dagen spise 200 ml. af flasken og stadig virke som om, at hun sådan set godt kunne spise lidt mere. Men da hun har haft (og stadig til dels har) en del problemer med gylp, så synes vi ikke som udgangspunkt, at der skal mere end 200 ml i flasken.
Storesøster er lige fyldt 2 år og har aldrig været så god til det med nattesøvn. Vi havde en lang periode fra sommerferien og indtil for en måneds tid siden, der var god, og hvor hun har sovet i sin egen seng på eget værelse - nogen gange har vi slet ikke været inde hos hende i løbet af natten. Den sidste måneds tid er hun begyndt at sove dårligere og vågner mange gange. Vi har pillet tremmerne af hendes tremmeseng, men det har ikke hjulpet. Hun er ikke slem til at springe ud af sengen, men kalder på os i stedet for.
Der er sket meget med hendes sprog, og hun er meget klar i kravene om natten: "Læs en bog for mig", "tegne på ryggen", "ind i stuen og se fjernsyn" eller - den mest populære - "sove i mors og fars seng". Vi har skåret hendes middagslur ned til 1,5 time. Med putning 19.30 - 20.00 og godmorgen kl. 6.30, så må det vel være passende for hendes alder. Hun kunne sagtens nuppe 3 timer midt på dagen - det ville vist passe hende fint. Men så er hun altså ikke til at få i seng og til at sove inden kl. 21 - eller senere. Vi vil også gerne have lidt tid sammen, og der er jo også en del huslige ...
... opgaver, der venter, når børnene er faldet til ro.
Vi har som udgangspunkt ikke noget mod at have hende i sengen. Men det er ikke bare engang i mellem - nu er det hver nat, at hun vågner og højlydt kræver, at komme ind og ligge hos os. I går vågnede hun omkring midnat og ville med ind i sengen. Det er lige tidligt nok, synes vi. Det er jo lige før, at hvis man havde gæster en dag og var lidt sent oppe, så var man nødt til at sige: "Nå, det var hyggeligt, men nu må jeg smutte i seng, ellers kan mit barn ikke sove". Det gider vi altså ikke.
Der er også andre problemer i at tage hende med ind i soveværelset. Ofte tager det noget tid, inden hun falder i søvn, og hun vågner også op et par gange i løbet af natten. Her knævrer hun så højlydt løs med mig og sin far (selvom vi lader som om vi sover), og så er riskoen for at vække lillesøster jo også ret stor.
Vi kan sagtens forstå, at den store gerne vil ind i soveværelset. Hun kan jo godt forstå, at der ligger vi alle tre, mens hun ligger alene på værelset. Det er jo også smadder uretfærdigt, det kan vi godt se. Vi har tænkt på, at det måske kunne være en mulighed, at lillesøster snart flytter ind til hende, så de to piger sover sammen. Det har hele tiden været meningen, at det skulle være sådan på et tidspunkt, og storesøster blev glad og entusiatisk, da vi foreslog det. Hun er i det hele taget meget glad for sin lillesøster - meget kærlig.
På positiv siden kunne en flytning af den lille måske hjælpe os alle til mere nattero. Putning kunne måske også blive rigtig hyggelig, hvis det var noget, som involverede begge børn. På den anden side risikerer vi jo, at det ikke duer, og at lillesøster bliver "inficeret" med disse urolige sovevaner.
Kan du skrive nogle generelle ting og hints vedr. "samsovning for søskende"? Tror du, at det er det rigtige at prøve, eller er det for tidligt? Eller skal vi flytte storesøster ned i et værelse i kælderen - foret med æggebakker?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.