Svar: Hvor længe skal jeg anvende nutramigen i grøden?
Kære Lotte
Der er ingen tvivl om at din datter er disponeret for allergi, da hendes storebror både har eksem, astma og ikke tåler æg. Derfor er det rigtig godt, at du har ammet hende så længe som muligt og lavet hendes mad med nutramigen.
Sundhedsstyrelsen skriver i bogen "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning til sundhedspersonale 2005:
"Undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for allergiudvikling kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder. Dette gælder specielt komælksallergi, og børneeksem i de første 5-7 leveår".
De skriver endvidere: "I de fleste af de undersøgelser, der har vist effekt af allergiforebyggende diæt til allergidisponerede spædbørn, har man tilrådet diæt i de første 6 levemåneder. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at diæt i 6 måneder eller længere er bedre end 4 måneder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt 'højallergene' fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner ntroduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten"... "Efter 4-måneders-alderen kan – og bør – allergidisponerede spædbørn ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner. Efter 4-måneders-alderen kan
der således gives almindelig komælksbaseret modermælkserstatning." Citat Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.
Ud fra dette, så tænker jeg, at det vil være fint at skifte over til at bruge en almindelig erstatning. ...
... Hvis du fortsat ønsker at have lidt allergisk forebyggelse, så vil jeg anbefale dig at købe Nan H.A. Der er en effekt at denne, som er en delvis hydrolyseret modermælkserstatning, men den er mindre end effekten af højt hydrolyserede produkter (som fx Profylac og Nutramigen). Den er noget billigere, den smager noget bedre og sandsynligvis et godt valg for dig:o)
Sødmælk synes jeg du skal holde igen med og ikke introducere før din datter er ca 9 måneder. Her tænker jeg især på sødmælk af kop og surmælksprodukter. Det behøver hun ikke få, hun kan sagtens nøjes med din brystmælk og den mme du så bruger i grød og mos. Når hun er 8 måneder gammel, så vil det normalt være passende med 3 amninger/flasker i døgnet og de vil ofte ligge tidlig morgen, aften og sen aften. Det betyder at hun i løbet af dagen i dagplejen, kan tilbydes vand af kop og rigtig mad, hun behøver i princippet ikke få mælk, når hun er der.
Det er, som sundhedsstyrelsen skriver, vigtigt at din datter introduceres for forskellige fødevarer stille og roligt, så du finder ud af om der er noget hun reagerer på. Desværre ved man jo ikke hvorvidt barnet kan tåle det eller ej, før man prøver at give det. Derfor er du nødt til at give hende mad, som tager udgangspunkt i det I andre spiser og som hoveregel ikke på forhånd sætte hende på diæt.
Det betyder også at du f.eks. netop omkring sødmælk kan se om hun reagerer ved f.eks. at tilbyde hende lidt mælk via f.eks. sovs, som hun gerne må få, fordi hun jo stille og roligt skal have mad, der tager udgangspunkt i jeres mad og hun vil sandsynligvis elske at få mad der smager af noget og få mad, som hun kan se I andre også spiser :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

