Brev:
Vil ikke spise!

Hej Helen,
Tak for en god brevkasse!
Vi har en datter på 9 mdr. Hun er en glad og livlig pige. :o)
Men jeg er begyndt at undre mig over hendes spisevaner...
Siden hun var helt lille har hun ikke villet drikke af sin flaske, hvis hun sad i vores arme. Den eneste måde at få hende til at drikke, var at ligge hende ned og så holde flasken der. Vi snakkede meget med sundhedsplejersken om det og har også søgt adskillelige svar på internettet og fandt ud af, at nogen børn bare har det bedst på den måde. Så det accepterede vi selvfølgelig og gav hende masser af nærhed i de timer, hvor hun ikke spiste.
Da hun var omkring 5 mdr. begyndte vi med grød etc. Til at starte med gik det okay, og det var spændende og nyt for hende. Men der gik ikke længe, inden det ikke var nok for hende. Vi skulle vise hende noget legetøj og distrahere hende og så gik det fint.
Nu er status så, at hun stadig får 4 flasker i døgnet, da hun simpelthen ikke bliver mæt ved måltiderne. Hvis hun holder et eller andet i hånden eller vi viser hende noget, som hun rækker ud efter, så åbner hun munden og spiser. Men hvis ikke hun har noget, så lukker hun munden og ser nærmest skrækslagen ud når skeen eller rugbrødshapserne nærmer sig. Vi har altid haft et meget afslappet forhold til måltiderne, så vi mener ikke, at det er fordi, at vi har presset hende til at spise, at hun reagerer som hun gør. Men alt det hun kender til er uinteressant ved måltiderne og vi kan jo ikke blive ved med at finde nye ting til hvert måltid og det bliver ...
... bare ikke bedre... Hvis det lykkedes os at skabe interesse for noget, så spiser hun godt, men ellers får hun ingenting!
Vi har også forsøgt at vente med at tilbyde hende mad til hun virkelig er sulten, for at se om det er derfor. Men det resulterer bare i, at hun rigtig stejler og så ender det med, at vi bliver nødt til at give hende flasken i stedet for.
Jeg er nu begyndt at tænke på, om der kan være en sammenhæng mellem hendes spisevaner da hun var helt spæd og til nu. Det virker ikke som om, at det er en idé hun har fået, men nærmere som om, at det virkelig er vigtigt for hende, at det er, som det er og noget man ikke kan ændre på...
Hun er også begyndt at sove dårligere og dårligere om natten for hun får ikke fyldt depoterne ordentligt op. Hun tager dog fint nok på i vægt, men vi konkluderer, at hun jo skal til at leve af andet end MME nu, hvor hun er 9 mdr.
Vi tilbyder hende:
Havregrød/Øllebrød til morgen (m frugtmos)
Flaske 200 ml inden formiddagslur
Rugbrødshapser + evt. supplerende grød
Flaske 150 ml inden eftermiddagslur
Frugtmos
Kartofler/grønsager og kød
Flaske 150 ml
+ natflaske 180 ml.
Hun får selvfølgelig for mange flasker, men det er simpelthen fordi, at hun er sulten, fordi hun ikke får nok til måltiderne. Men vi skal jo skære nogen af dem fra og jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an... ??
Jeg håber sådan på, at du har nogle gode råd, måske en forklaring eller evt. en handlingsplan. Ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.