Brev:
Vores glade og så smilende dreng - hvor blev han af?
Kære Helen!
Jeg har valgt at skrive til dig, da jeg godt kunne bruge et godt råd, og lidt nye øjne på "vores lille dreng" her hjemme.
Jeg kan starte med at fortælle at vi er en lille familien danmark, mor, far, og to dejlige unger, William på 3½ år og lillesøster Jessica på 16 mdr.
Det hele drejer sig om at vores lille guldklump William på 3½ år, William har altid været en meget kærlig og glad dreng, og samtidig en meget bestemt dreng, med krudt bag i.
Han er for et ½ år siden startede i børnehave, og er jo self også blevet storebror til Jessica for de der 16 mdr siden.
Men her inden for de sidste tre mdr er William blevet meget voldsom i sin måde at være på, han skriger meget, slår og sparker når han ikke får sin vilje, han græder meget når han ikke får det som han gerne vil have det osv osv.. ( og han gør aldrig som vi siger)
Vi har prøvet alt, hvad vi kan, syntes vi selv, for at vores søn skulle få så nem og skånsom start i børnehaven som muligt, netop fordi vi godt er klar over, at der ville komme et tidspunkt i perioden hvor han ville reagerer på dette.
Men jeg kan komme med et eks:
Vi har mange problemer i weekenderne hvor vi alle er lidt trætte og hvor vi som oftes syntes at vi skal lege og hygge bare os alle 4 - men det er ikke altid at vi lige gør som han siger og så flipper han, han smider med alt slår os alle sammen råber, osv osv.
Selv om vi prøver på at sige til ham, at det er vigtigt at vi taler pænt til hinanden, og ikke slår på hinanden, ja så virker det ikke!!
Jeg siger ofte til ham at jeg godt kan forstå hvis han bliver vred, og ked af det og at det er helt okay. (snakker med ham, så han forstår det)
Jeg syntes selv at vi spørge meget ind til hvordan han har det, og vi er gode til at "se ham" og møde ham der hvor han er, hvis du forstår.
De venner og familie der kommer her i huset, har nogle gange spurgt os efter hvordan kan I overkomme at han er "sådan", jamen det gør vi jo bare, fordi vi elsker ham så højt, og vi vil gå igennem alt for ham, men det gør da super ondt at se andre og især ens nærmeste tænke "godt det ikke er vores dreng", fordi i mine øjne er han jo det skønneste og ...
... smukkeste der findes, ved ikke om de tænker sådan, men sådan opfatter vi det, og føler os jo lidt som fiasko forældre.
Jeg har spurgt mig ad i børnehaven hvor han går, hvordan de opfatter ham og hvordan han er når han er der - og de kan kun sige at han er en dejlig dreng, der virkelig er god til at omgåes de andre børn, og at han er glad og social og der er bestemt ikke noget at komme efter.
Det samme er det når han er på ferie eller overnatning hos bedsteforældrene, så er han da bare så nem og dejlig en dreng - lige indtil vi kommer ind af døren, så vender han 180 grader, og bliver denne her vrede og voldsomme dreng, ligesom om at han skal vise sig og "optræde" bare lidt mere end hvad vi syntes er normalt.
Min mand og jeg har snakkede meget om hvor vidt han kunne have ADHD, men det tror pædagoerne i børnehaven bestemt ikke han har, de siger at så var det ikke muligt for ham at "skjule" det i børnehaven heller.
Vi vil gøre alt for at få en dreng der er lidt mere rolig og som ikke er så vred og ked af det.
Lige et lille ps spørgsmål - kan børns kost, have indflydelse på deres væremåde?? ikke fordi vores søn ikke spiser sundt, men har bare lagt mærke til at når han får slik i weekenderne, bliver det som regl værst- han bliver meget aktiv, skal vi ikke bare sige det sådan, - kan han mon ikke tåle at få slik??
Et pps spørgsmål, William virker som om at han er meget "ked" af hans ble, som han stadig går med, og vi ville jo gerne prøve på at hjælpe ham til at komme af med den, men det vil han ikke - den sidste uges tid er det så blevet helt slemt, han ville ikke skiftes, men jeg havde så en lille mor - søn snak med ham i dag om at han sagtes her hjemme kunne sove og gå rundt uden ble på hvis han havde lyst - men han blev bare ked af det og sagde mor, så tisser jeg jo bare på sengen, og han begyndte at græde og vi fandt på et andet emne, fordi han ikke ville snakke om det.
Har du et godt råd til, hvordan vi gør det lidt lettere for ham at komme af med bleen for tror virkelig gerne han vil..!
Det blev godt nok lidt langt, tak fordi du læste med!
Håber på at du kan hjælpe os lidt på rette vej igen
Kærligste hilsner
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor