Svar: Svært at stoppe amning
Kære Nana
Når man har et langvarigt ammeforløb bag sig, som man jo må sige dit er, når du har ammet et år - super! - og når amningen har betydet rigtig meget for både mor og barn, så er det en mavefornemmelse, hvornår det er et rigtigt tidspunkt at stoppe. Det er kun dig selv, der kan mærke, hvornår du er klar.
Det er altid lettest at stoppe, når både mor og barn er enige om det og det er svært, hvis man som mor føler at man er den, der skal tage beslutningen om at nu er det nu. Det er naturligt svært, fordi du netop via amningen har en kontakt som ingen andre kan have med dit barn. Det er noget som kun du og hende har sammen. Andre kan skifte hende, give hende mad, lege med hende, passe hende, putte hende osv. Men ligepræcis amning, det kan kun mor - det kan du og ingen andre og det gør amningen til noget helt specielt. Derfor føler du dig naturligt meget tæt forbundet med din datter, når du ammer og det gør ondt at skulle slippe denne streng.
At skulle stoppe med at amme er for nogen en meget stor sorg. Både når amningen stopper før tid, men også når man har ammet gennem længere tid og man føler det er tid til at stoppe. En ting er dog, hvad man med sit hoved kan sige til sig selv, noget andet er følelserne, hvordan det påvirker en og det kan og vil ofte være to vidt forskellige ting.
Du har masser af praktiske årsager og gode grunde til at amningen skal stoppe, du fornemmer også at det nok mere er dit behov end din datters behov og det er ...
... helt fint. Det behøver man jo ikke skamme sig over. Men det ændrer ikke ved at det føles forkert. Du kan sagtens amme hende nogle måneder endnu, så du mere mentalt er klar til at stoppe. Det lyder umiddelbart som om at det hos jer skal have lidt mere tid, før du bliver klar og det er helt okay. Hvem siger at du ikke kan amme hende til hun er f.eks. 15 måneder ...?
Som du selv er inde på, så handler amningen for dig om nærhed, omsorg og ro - hvilket du naturligvis kan give din datter på mange andre måder - far giver det jo også og uden at amme. Men det er klart, at det vil være noget andet end amning og at du skal være klar til dette skift rent mentalt. Tag den tid det tager, og når du føler dig så klar som muligt, så lyder det som en god idé at far tager lillepigen med i sommerhus og de to hygger sig sammen. Og knib så de tårer som må falde, det er helt okay.
Der små epoker i vores liv som vi skal igennem i takt med at børnene vokser, det lyder som en skrøne at "de bliver så hurtigt store" men ikke desto mindre er det sandt og nogle gange ville man ønske at man kunne skrue tiden tilbage og nyde det særlige øjeblik igen og igen. Men tro mig, der kommer også andre fantastiske særlige øjeblikke og dejlige stunder med din datter. Der er en alder til hver en ting og man skal nyde nuet når det er der ... Det er så sandt som det er sagt.
Så nyd du amningen lidt endnu og stop, så når du føler dig lidt mere parat til det, knus herfra. Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

