Svar: Renlighedstræning i Afrika
Kære Maria
Det lyder som den rigtige beslutning at holde jeres dreng hjemme indtil han var mere klar til at smide bleen og det lyder heldigvis også som om at han nu er ved at være parat.
Du fortæller at din dreng siger til når han har lavet i bleen og at han nogle gange også når at sige til lige inden og det er super godt. Det er faktisk et rigtig godt tegn, at han lægger mærke til at det kommer og at han når at sige til lige inden. Det drejer sig dog ofte om ganske kort tid, fra han mærker at han skal til det kommer og derfor skal I være hurtige, lægge mærke til hans små signaler, - nogle gange begynder børn at hoppe lidt rundt, han tager sig måske til skridtet, han bliver lidt urolig og så er det med at motivere ham "kom skat, ud på potten" og få ham af sted, så han når at lave og tisse der.
Renlighed er en proces som barnet stille og roligt modnes til og der er normalt 3 faser i denne proces. I første fase tisser eller laver barnet i bleen og kommer så og fortæller at det gerne vil have en ny ble på, dernæst kommer barnet og fortæller når det laver i bleen og først til sidst begynder barnet at blive i stand til at sige til lige inden det sker. Jeres dreng er altså igang med sidste fase og det lyder derfor helt relevant I at begynder at træne lidt renlighed nu.
Det betyder også at I godt må begynde at have lidt rutiner omkring det at gå på potte eller WC og hvorvidt det skal være på det ene eller det andet, afhænger her helt af, hvad jeres dreng har mest lyst til. ...
... Du kunne måske købe et toiletsæde, hvis han hellere vil sidde på det og ikke vil sidde på potte. Børn vil tit gerne sidde som de ser de voksne gøre, så føler de sig større og ikke anderledes :o)
Med rutiner mener jeg at man f.eks. altid går på toilettet om morgenen, når man står op ligesom det også er det sidste man gør om aftenen, inden man går i seng. Man går ofte også på toilettet inden man render ud og leger, eller inden man tager af sted for at handle eller lignende. Det vil her være rigtig godt, hvis I kunne tage jeres dreng med, som en helt naturlig ting "kom, nu skal vi lige ud at tisse" - det skal ikke kun han, det skal I også, fordi det er sådan man gør. Det skal altså gøres som noget helt naturligt.
I den forbindelse er det også vigtigt at nævne at I ikke skal spørge ham. Hvis I spørger "skal du tisse" så vil han højst sandsynligt sige nej, og så tisser han måske 10 minutter efter. Derfor skal I ikke spørge, men i stedet tage ham i hånden og følge med ham på toilettet, fordi det er det tidspunkt, hvor man tisser, altså: "Kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører ...".
Når han sidder på toilettet så prøv også at opfordre ham til at prutte, den fornemmelse kender han jo og synes sikkert er lidt sjov, og når han så sidder der og presser lidt og der kommer en prut, så kommer der måske også nogle gange lidt afføring med ud. Stille og roligt bliver han så opmærksom på at komme af med dette også.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

