Svar: Motorik og sprog, hvad skal børn kunne?
Hej med dig
Børn udvikler sig forskelligt og i forskellig tempo, og det normale område er meget bredt. Det er ofte også sådan, at børn der udvikler sig meget hurtigt motorisk godt kan være lidt senere til at tale og børn der taler rigtig meget og meget hurtigt, godt kan være lidt senere til at udvikle sig motorisk.
Hvis du går ind i Livets Bog på medlemssiderne, så vil du kunne se hvordan barnets milepæle ligger. Det er gennemsnitlige vurderinger.
Generelt kan man sige, at de fleste børn i 9-12 måneders alderen vil begynde at kravle, de vil rejse sig op ved ting og begynde at tage små skridt med støtte. Fin motorisk begynder de at bruge tommel og pegefinger - det der hedder pincetgreb, når de tager små ting op. Barnet kan spise med gaffel og børn rækker også deres arme op, for at blive taget op af deres forældre.
Sprogligt vil børn i denne alder kende sit eget navn og vil også kunne følge små opfordringer som "Kan du vinke" eller "vis for stor du er", hvor barnet strækker sine arme, ligesom de også vil bruge lyde og sige enkelte ord.
I 12-18 måneders alderen begynder barnet at gå alene, det begynder at klatre op i møblerne og skal hjælpes ned igen. Det begynder også at kunne samle ting op fra gulvet uden at få støtte. Barnet begynder også at kunne spise med ske, ofte omkring 16 måneders alderen - indtil da vender skeen på hovedet og maden falder af, når barnet fører skeen til munden. Det er derfor en gaffel er lettere :o) Barnet begynder også at kunne bygge tårn af 2-3 klodser.
Omkring den sproglige udvikling, så vil de fleste børn omkring 12 måneders alderen begynde at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.
Nu hvor din datter er 14 måneder, så vil det være naturligt hvis hun begynder at kunne følge en sproglig opfordring, som indebærer lidt mere fysisk - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser hende hvordan og siger "klappe". Det kan også være at kaste med en bold hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden.
Hun vil f.eks. pege på en bil og sige "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se.
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt ...
... kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.
Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).
Med hensyn til at lære at gå, så har dette også helt faste faser og også her er børn som sagt forskellige. Nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre er flere måneder om det.
I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.
I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.
I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.
Som du kan se så lyder det som om at jeres datter er rigtig fint med både motorisk og sprogligt. Det lyder som om at det går stille og roligt den rigtige vej. I støtter hendes sprog ved at tale med hende, læse bøger for hende, synge sammen med hende, fortælle og sætte ord på de ting I møder i hverdagen. Snak med hende, både når du laver mad, skifter hende, giver hende et bad osv. fortæl hvad du gør og brug ordene igen og igen. Jo mere hun hører, jo bedre.
Når hun skal gå, så er det en god idé at lade hende gå ved møblerne i stuen og stille møblerne, så hun kan bevæge sig fra det ene til det andet og dermed stille og roligt bliver helt tryg ved at bevæge sig rundt.
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej og har fået lidt ro :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

